Et af mine julegaverprojekter var et halstørklæde til Den unge mand på matriklen. Det blev faktisk først helt færdigt efter, at det var blevet pakket ind, lagt under træet og modtaget. Lillejuleaften. Jeg havde regnet med, at de to store skulle have deres gaver fra os med til juleaften med deres far og hele den del af familien. Så jeg havde også regnet med et par timers strik sent lillejuleaften. Not.
Den unge mand ønskede sig gaverne, mens vi var sammen. Så jeg pakkede hans ikke-helt-færdige halstørklæde ind. Men pind nr. 5 siddende for enden. Sådan lige i den beige stribe. I noget ret pænt papir. Og bånd.
Halstørklædet blev færdigt i juledagene. Det blev vasket og taget i brug. Og nu har jeg endelig fået lov til at tage et billede af det. På Den unge mand på matriklen aka Tigerdyret.
PS. Jeg ved faktisk ikke, om mit hjemme-bastlede design og opskrift overhovedet har noget at gøre med nogle af de tørklæder, som Mads Nørgaard sælger. Idéen til dette blev til efter en samtale med en anden mor på efterskolen over hendes strikketøj i en pause mellem alle gymnatiskdragterne.
Basteln-land 
Ej hvor pudsigt. For nogle år siden strikkede jeg et halstørklæde til min søster. Det blev også pakket ind med strikkepinde i, da jeg ikke helt vidste hvor langt hun ville have det.
For mig var det mere af nød. 😉 Men det er da en god idé ikke at afslutte, hvis man er i tvivl om længden. Det var jeg faktisk også. Den må jeg lige huske næste gang. 🙂
Det er et rigtig flot tørklœde du har fået lavet der ;-)) Kender godt det med ikke fœrdige gaver, det er også noget mine børn har stor erfaring med!!
Knus
Birgit
Tak, søde. Jeg er også ret godt tilfreds med resultatet selv. Og det er William også. Men de lærer det vel? At gaverne nogen gange ikke er helt færdige? 🙂
Knus og hils
Pingback: Hvert-andet-års-halstørklæde? | Blablabla....