Denne gang bliver det piece of cake…

Sidste sommer havde jeg et par urolige øjeblikke. Og især en urolig nat. Ok right, mine tanker var da ofte lidt længere sydpå. Og jeg var en frygtelig servicerende mor, grænsende til at jeg næsten synes, at jeg selv var for meget.

I år bliver det anderledes. For jeg har været der. Og Den unge Mand på Matriklen klarede sig. Og han er klar til årets Roskilde Festival. Det er jeg fandme også. Mor var jo på Interrail i den alder, med sin kusine, begge to voldsomt lyshårede og blåøjede. I det græske øhav, i Italien og i Paris. Vi overlevede. Det gør han også. På Roskilde. Right?

Manner, jeg er ynkelig…

IMG_2255

Reklamer

Udfriet af mine pinsler

Ja, minsandten. Det går fint med den unge mand på matriklen på Roskilde. Han har fået ladet mobilen op (surprise! skidtet var ikke fresh ladet hjemmefra) og har ringet hjem. Men jeg faldt totalt i og sendte en sms til hans bedste ven, hvorefter den unge mand ringede fra en helt tredje telefon. Han har det sjovt nok fint, men er sulten hele tiden. Selvom han spiser. OG har spist sine dåser baked beans kolde (arddjjj….) havregrynene er væk og mors Capri Sonne forlængst er hældt ned.

Så jeg er blevet begunstiget med endnu et opkald. For jeg havde jo varslet, at jeg skulle til Roskilde i et ærinde. Og om jeg kunne komme forbi med ny forsyning? Ja, selvfølgelig gør mor det. Nærmest hellere end gerne. Bare lige så jeg kan se hans kulør; bruger han nu solcreme? Ikke fordi vi gjorde det. Næh nej du, det var Tropical Oil faktor 2 med kokoslugt. All over den friske hvide krop i det græske ø-hav. Og så jeg jo lige kan tjekke op på hans almene tilstand. For det er jo først i morgen, at det går rigtig løs. Altså på Roskilde.

Men: jeg er ved at lære det. Lidt mere. Bekymrer mig ikke så meget. Prøver ikke at være så pylret. For det er sgu ikke kønt at være pylret. Så jeg relaxer. Læner mig tilbage og nyder vejret. Og roen. Som i stilheden.

For hel ro er der sgu ikke. Endnu.

Søvnløs

Hvis så bare det var i Seattle! Men det var i nat i Karlebo. Mig. Grund: Den unge mand er draget til sin første Roskilde Festival. Og nu kan det godt være, at du tænker åh visse vasse, han er jo omgivet af en bunke venner, der er samarittere, madboder und alles.

Se, dét ved jeg meget vel. Og han tog også selv toget ned i går formiddags med teltet. Til seks unge mænd. Som var ret tungt. Især at løbe med. Og da Manden på matriklen har haft sine år som frivillig vagt dernede i Festival-land og da godt lige ville lugte lidt stemning, kørte vi den unge mands bagage ned. I går aftes. Ved 20-tiden.

Ikke just Interrail-rummeter hans bagage. Mors gamle Bergans var proppet. Hovedpuden var endda kommet med. En ramme øl og en indkøbstaske med mad og især de flydende kalorier. Som den unge mand skulle slæbe ret langt. Alene. Da han så som det første spurgte om vi havde noget vand, blev jeg lidt mor-agtig. For det tydede på, at han ikke havde fået noget i mange timer. Hev straks lidt bonus-bøtte-ting frem, som jeg havde sneget i posen; tropical mix-müsli og en karton Capri-Sonne. Came in handy, du! Det var lidt så han rystede. Uden mad og drikke, du ved. I mange timer.

Vi fik bakset alt bagagen på den unge mand. Tungt. Virkelig tungt. Mor her vred hænder. Mentalt. Meget. Jøsses han ville jo ikke nå 250 m. Åhh….

Gæt hvem der har haft slukket sin telefon lige siden? Gæt hvem der sov rigtig dårligt i nat? Og gæt liiiiige hvem der springer op hver gang hendes mobil bipper?