Hvem?

Basteln = sysle/pille/rode/pusle med et eller andet. Eller konstruerende selvbeskæftigelse. Et af de gode ord fra tysk. En lille reminiscens fra mine år i det sydtyske. Jeg elsker bare ordet. Basteln.

Her skriver jeg – Katrine – en kvindetøs efterhånden foruroligende tæt på grænsen til det midaldrende med hang til begejstring, barnagtighed, panik-handlinger, Maude-tilstande og andre dårligdomme. Bosat i Nordsjælland med skjult kik til marker og folde. Prøver til evig tid at opføre mig modent og voksent, men fejler ofte på den konto. Er dårlig til at holde de regelmæssige tandlæge- og frisørbesøg. Derfor er der hårkriser ugentlig, som skal tøjles. Og andre kriser.

Huset på matriklen rummer i spidsbelastningssituationen fem + en firbenet tæve. To teenagere i deres bedste alder og en efternøler, som giver mor grå hår og rynker. Manden på matriklen er også manden i mit liv, mit nye liv, som startede for 9 år siden. Samtlige kan få mig til at elske livet og få mig til at ryge i det røde felt. Når det sidste sker, løber jeg en tur. Eller finder en anden ventil.Bloggen her er min anden. Den første ligger her og handler mest om mine løbeture, løb og oplevelserne.

Så fik jeg lyst til at have et notatbog for min hang til “bastelerier”; de periodevise udfald med symaskinen, overlockeren, strikkepinde og hæklenåle. Men nu er det faktisk sådan, at jeg ikke er særlig kreativ. Altså på den opfindsomme måde. Du skal ikke smide et par glasperler, en rest stof og andet resteri foran mig og så forvente noget som helst. Overhovedet. Men på den tekniske side er jeg super. Jeg kan strikke og hækle og sy rigtig mange ting på efterligningens måde. Ok, jeg kan også godt finde ud af at vælge noget andet stof og farver end på modellen, men vi er tæt på min grænse og comfortzone så. Derfor er jeg SÅ glad og lykkelig for alle de ægte kreative hoveder, som på deres blogge skriver og fotograferer og fortæller om deres idéer og kreationer, så jeg kan være lidt med. Finde en masse inspiration. Og tusind tak for det!

Denne blog er blevet min dagbog, også over det krea-noget, som jeg trods alt får bastlet, den er mit hverdagsudtryk,, min notatbog og for alt; min hukommelse. Jeg skriver om det, som rør sig omkring mig. Det, som bliver mit omdrejningspunkt; det er for det meste det nære, som må stå for skud og blive projekteret videre ud i Blogland. Jeg er rørt og benovet over, at nogen overhovedet gider læse mine skriblerier om stort og småt. Fra min verden og mit udkigspunkt.

Når du nu har kigget forbi og læst lidt, er det rart og hyggeligt og sådan lidt sjovt, hvis du også gad smide en kommentar. Hold dig endelig ikke tilbage. Kommentarerne er nemlig SÅ velkomne.

Og så en kærlig hilsen fra mig 🙂

Reklamer

2 thoughts on “Hvem?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s