Leder du efter et projekt…eller hvordan du kan sætte turbo på din passion eller dig selv under pres.

Først var der Julie & Julia; hvor Julie Powell besluttede sig at lave al maden i Julia Childs kogebog “Mastering the Art of French Cooking. ” Julie Powell satte sig et mål tilbage i 2002 og bloggede undervejs om strabadserne og den mentale udfordring ved sit projekt. Et år gav hun sig selv til at koge, brase og bage sig igennem kogebogen, som var og er biblen for fransk mad for amerikanske husmødre. Hvis du ikke har set filmen, så er det bare klikklik og få den hjem.

Så faldt jeg over en anden kvinde, som på lignende måde ønskede at sætte sig selv et mål: Gertie (Gretchen Hirsch) ville sy sig igennem mønstrene fra denne bog:

Det gjorde hun så. Nu har hun udgivet en sybog med alle sine erfaringer på vej igennem vintagebogen fra Vogue. Samt fra en masse andre vintagemønstre. Hun er fantastisk i sin stilsikkerhed. Og så synes jeg bare, at det er herligt, når folk går ind i deres passion og går det all-in. Kig forbi hende, hvis du er til passion, all-in’s og 50’er stil.

Forberedelser…

Jeg fik solgt tre af de fire organizers, som jeg lavede i forrige uge. Og nu er der et par søde damer, som gerne vil kigge på et par til. Så i går måtte jeg rode både stof- og båndlageret igennem for at se, om det var noget, som jeg tænkte matchede hinanden. Det var der. Der skal måske lige hækles et par blomster i de rette farver, men basistingene er i orden. Selv indlægsmateriale og lynlåse er i hus.

Jeg overvejer at applikere en stjerne på i stedet for at sætte den hæklede blomst på. Lidt fornyelse skal der til….

IMG_2514IMG_2515IMG_2516

Frem fra gemmerne…

Nu, hvor min mor er i gang med den helt store oprydning i forbindelse med salget af hendes hjem gennem godt 45 år og mit barndomshjem, kommer mange ting frem, som har været gemt og glemt. Det er benhård oprydning, hvor min mor skal skille sig af med rigtig meget. Det går faktisk fint, men der må løbe mange tanker igennem hendes hoved i processen, og der er mange minder, som kommer frem, når tingene skal til smid ud, give videre eller beholde.

En af de ting, som har overlevet mange oprydninger, er noget, som jeg holdt meget af at kigge i igennem hele min barndom og ungdom. Min mors håndarbejdsmapper fra hendes seminarietid, hvor de studerende skulle lave undervisningsplaner for de klassetrin, hvor man havde håndarbejde. Déngang var det fra 2. til 7. klasse.

IMG_2278

Det er rørende, hvor udførligt de to mapper er lavet. Der er fine håndskrevne instruktioner og opskrifter efterfulgt af praktiske prøver naturligvis. Og de to mapper er noget, som aldrig skal smides ud eller gives væk. Ikke i min mors tid. Og heller ikke i min.

IMG_2279

IMG_2281

IMG_2277

IMG_2276

IMG_2280

Lektier

Jo da. Jeg har lavet lektier til syskolen. Jeg skal sy mit jakkemønster op i stout, så det kan blive endelig rettet til. Desværre er jeg gået glip af to gange, en gang var jeg syg, og en gang blev aflyst. Og når vi kun mødes en gang hver fjortende dag, er man jo lidt sårbar, hvad angår hastigheden i projekterne.

Men jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan reversen skal se ud, paspolerede eller påsatte lommer og endelig hvilket stof?

IMG_2317

Første gang for alting…

Yeah! For første gang har jeg fået en bestilling. Sådan som i at jeg skal lave – sy – noget, som nogen vil betale penge for. En kollega har nemlig bestilt et par organizers, hvoraf den ene skal bruges til gave. Så formiddagen i dag gik med at få lavet nogle stykker, så der var lidt farver og forskelligeheder at vælge imellem.

IMG_2286

IMG_2285

Afsløret

Overraskelsen, som jeg afslørede starten på i går, kan nu afsløres uden risiko for skuffelser; gaven er sikkert blevet givet, modtageren har ikke haft mulighed for at tjekke bloggen ud eller (laveste overligger) tænker overhovedet ikke på det. Smiley, der blinker Den unge Dame på matriklen pakkede fint ind, og forhåbentlig vækker den glæde; visuelt og praktiskt.

IMG_2166

IMG_2167

Jaaa, du har gættet rigtigt; endnu en organizer-makeup-pung-agtig-pung.  Jeg har ikke tal på, hvor mange jeg efterhånden har produceret. Men til gengæld har jeg nogenlunde styr på den glæde, som modtagerne har af dem. Og den er – heldigvis – stor. Så jeg bikser stadig et par stykker sammen i ny og næ.

PS. Men indholdet kan du ikke gætte…

Lidt hemmeligt, men i hvert fald en overraskelse…

Den unge Dame på matriklen, som er hjemme på weekend, og jeg forbereder lige en lille opmærksomhed til en anden ung dames fødselsdag i morgen.

Alligevel kan jeg ikke dy mig; her er et lille glimt af opstarten…

IMG_2164

IMG_2165

Det kan godt være, at jeg så ikke lige fik lavet min lektie til syskole på tirsdag, men jeg synes, at det er så vigtigt at vise børnene, at “det” gør vi da lige. Just do it. Vi gør det for at være opmærksomme på personerne omkring os, vi gør det for at glæde dem, og vi gør det, fordi vi får glæde igen af at glæde andre. Ik’?

Første gang for alting

Jeg har før skrevet om, at jeg – trods alt – holder af første gange for alting (bla. her, her, her og flere andre gange). De gange, hvor noget nyt sker første gang. Heldigvis er langt de fleste positive.

I weekenden fik jeg syet en sovepose til Annas anden bamse. Det var jo ikke første gangen, for det var den anden sovepose. Jeg havde godt nok lavet lidt om på mønsteret, men til gengæld kom opsprætteren på arbejde, fordi min rumlige intelligens halter gevaldtigt. Og så må man jo, som min kære farmor altid sagde, havde det i benene, som man ikke har i hovedet. Ikke mere om opsprætteriet. Til sidst fik jeg styr på, hvilke sider, som skulle syes sammen med hvilke. Hvor svært kan det være? Svært for rumlige debile. Mig.

Nå men det var ikke den første gang. Næ, jeg syede mig i min pegefinger. På symaskinen. Jeg har ofte tænkt over, hvordan det kunne lade sig gøre. Man kan jo ikke lissom få fingeren ind under trykfoden eller nå at smide den ind under nålen, vel? Jo du. Det sker bare rigtig hurtigt, når man lige sidder og drejer en svær kurve med flere lag og samtidig gerne vil holde samme afstand til pynteelastikken. Bang! Og så var min venstre pegefinger syet igennem, nålen knækket og jeg forskrækket. Det blødte først efter nogle sekunder, og det gjorde først ondt efter adskillige minutter. Den er så stadig øm, men hvem klynker?

Men uanset hvad, så fik jeg mig endnu en første gang. Den var meget sjovere, da der var gået noget tid.

DSC05501

DSC05502

DSC05500

Udfordringer og inspiration

Selvom det egentlig går meget godt med en metode, som er gennemtestet og ligger på rygraden, er det meget godt at udfordre sig selv en gang imellem. I tidens løb har jeg syet en del pudebetræk og har altid smidt lynlåsen i forneden i betrækket på bedste beskub. Nogen gange gemt bag en tittekant (det var især i min Laura Ashley-periode i 90’erne) men ellers bare syet ind efter en halvhjertet beregning. Og ikke altid lige med et resultat, som kunne tåle det store kvalitetstjek.

Men da jeg skulle til det igen, skulle der forsøges noget nyt. Hos Unikarina fandt jeg den fineste vejledning i at sy et betræk med en skjult lynlås. Det gik faktisk næsten som en leg. Når jeg bare havde computeren fremme og pdf-en oppe, så jeg kunne følge billederne. Jeg havde ikke lige lynlåse, som var lige så lange som betrækket, og det gav en mindre udfordring. Men fint blev det.

Og så er det, at jeg bliver rigtig glad og varm over, at der er så mange dygtige og kreative damer derude, som lægger al deres viden pg velvilje ud til inspiration og hjælp. Mange tak for det. Det er uundværligt og ubetaleligt.

Peace-tegnet? Ja, vi går lidt i overload en gang i mellem her på matriklen. I går var det så peacetegnet, som blev flittigt brugt. Det fandt jeg i Homemade, hvor Karen Marie har syet en fredelig drømme-pude. Vores er vist mere til fredelige stunder…

IMG_2077

IMG_2088

IMG_2086