Der er ikke noget, som ikke er så slet, at det ikke er godt for noget.

Når man nu tilbringer det meste af dagen på sofaen med tæppe, te og en boks lommetørklæder, kan tiden trods alt bruges. Og når den unge dame herhjemme havde bestilt et cover til sin iPhone, måtte mit overmodige projekt lige hvile godt 1½ time, mens jeg fik hæklet det her.

IMG_4376

IMG_4377

Tak til Jeannette endnu en gang for at dele opskrift. Selvom jeg har lavet lidt om på den. Jeg hækler vist ikke lige så stramt. Jeg har 18 m til at starte med, tæller ikke rækker, men måler efterhånden med iPhonen og har svært ved at samle masker op på den “forkerte” side af tredie række, når man skal til at hækle rundt. Men så hækler jeg lige to masker i en, så det ser lige ud. Og 1-2-3 bom bom… et stk. lyserødt cover.

Reklamer

Sådan kan man også bruge lidt tid…

om eftermiddagen i stedet for at race lige hjem, støvsuge alle nullermændene og hundehårsboldene, hænge lidt vasketøj op og få lavet lidt mad. Når jeg får et godt tilbud, er jeg altid til at lokke. Når det samtidig betød værdifuld hjælp til indkøb af fem fødselsdagsgaver, som nærmest var sørget for, så behøver jeg slet ikke betænkningstid.

Så derfor kom jeg godt – og især hurtigt – igennem et af mine sjældne besøg hos fætter BR og røg hurtigt videre i tilbuddet. Hvor Yngstepigen var blevet hentet og bragt. Så vi smuttede forbi nogle virkelige søde mennesker, som jeg har mødt et par gange, som bor rigtig dejligt ikke så langt herfra. Som tilfældigvis er bedsteforældre til Yngstepigens bedste veninde. Hvis mor gerne ville have os med til at lufte en pony. En lidt for tyk shetlandspony, som efter tabet af sin græsningsmakker, er overladt til en bunke fårs selskab. Og derfor er på meget græs hele tiden.

Men en god en af slagsen er han. Shetlandsponyer er flest som små hunde; lunefulde, ikke helt til at stole på og temperamentsfulde. Ham her var en engel. En engel, som burde have et transportabelt iltapparat. Mand, er han i dårlig form. Men mand, hvor er han sød og godmodig, og lige sådan en, som gør småtøsepiger hestegale.

IMG_4311

IMG_4312IMG_4317

rid Anna

Sådan hyggede vi os med rideture for de små piger og snak for de store piger. Mens fårerne stod og fattede vist ikke så meget.

IMG_4315

Absolut ferieslut…

Ferien er definitivt forbi her på matriklen. Det har den jo egentlig været i 1½ uge, men hverdagens komme har samtidig medført den sædvanlige opstartstravlhed, hvor der ikke bliver meget tid tilovers til krea-basteln og Blogland-skriverier.

I år har vi to debutanter: Anna er startet i 0. klasse på Karlebo skole, nu kendt som Nivå skole vest, og Den unge dame på matriklen er startet i 1.T på Frederiksborg gym. Og på arbejdet er jeg startet med en 1. klasse, og al det debutanteri afstedkommer mere travlhed, end jeg ellers husker. Sikkert heldigvis for det da.

Forældremøder på den ene og den anden side af bordet. Introfester med fælles spisning. Ny morgenlogistik. Yngelpleje i de vågne timer, fordi starten på gymnasiet kan være svær, når man lige kommer fra et år på en fantastisk efterskole, som har været det bedste i ens liv. Indtil nu.

Så denne weekends sider i kalenderen har fået lov til at stå helt tomme. Fordi vi trænger til en “nattøjsdag” med fri leg for alle og flydende måltider. Så jeg vil rende rundt i slidte og uklædelige joggingbukser, med morgenhår og tage en makeup-fri dag. Og jeg har ikke tænkt mig at bevæge mig udenfor matriklen. Medmindre vi mangler livsnødvendige forsyninger. Så er du advaret.

God weekend til dig.

Omkringsigfarende og fuld af energi?

Det har gjort godt at have været væk på ferie. 3½ uge er det blevet til. Og mon ikke jeg har tanket op. På oplevelser, på mindeværdige stunder med gode og gamle venner, på stille øjeblikke, som har givet ro og tid til eftertænksomhed.

Sådan en energi og virkelyst skal udnyttes. Og det er den blevet. Jeg har ikke siddet stille, siden vi ramte matriklen i fredags. Der er blevet byttet rundt på et par værelser, ryddet op i skabe i de pågældende værelser på voldsomste vis, så det har været nødvendigt med flere kørsler til den lokale genbrugsstation.

Yngstepigen er rykket ind i vores (større) soveværelse, og vi har klemt vores seng ind i hendes tidligere (lillebitte) værelse. Når jeg tager en beslutning, så handles der. Lørdag kl. 15 kørte jeg efter maling, en ny rulle og lidt blød masonit til opslagstavle. Et døgn efter var Anna på plads i sit nye værelse med alle sine ting. Hvoraf meget har haft skiftende pladser i både stue og køkken-alrum. Selv opslagstavlen var kommet op. Nogen gange tager ting ikke så lang tid.

Nu mangler vi (Manden på matriklen) bare et par småting; at få bygget en seng til den nye madras og snedkereret en “underdel” til dukkehuset.

Katjing!!!

DSC06643

DSC06652 DSC06654

Og i de 24 timer var der kaos i køkken-alrum…DSC06639

DSC06638

Denne gang bliver det piece of cake…

Sidste sommer havde jeg et par urolige øjeblikke. Og især en urolig nat. Ok right, mine tanker var da ofte lidt længere sydpå. Og jeg var en frygtelig servicerende mor, grænsende til at jeg næsten synes, at jeg selv var for meget.

I år bliver det anderledes. For jeg har været der. Og Den unge Mand på Matriklen klarede sig. Og han er klar til årets Roskilde Festival. Det er jeg fandme også. Mor var jo på Interrail i den alder, med sin kusine, begge to voldsomt lyshårede og blåøjede. I det græske øhav, i Italien og i Paris. Vi overlevede. Det gør han også. På Roskilde. Right?

Manner, jeg er ynkelig…

IMG_2255

Lidt hemmeligt, men i hvert fald en overraskelse…

Den unge Dame på matriklen, som er hjemme på weekend, og jeg forbereder lige en lille opmærksomhed til en anden ung dames fødselsdag i morgen.

Alligevel kan jeg ikke dy mig; her er et lille glimt af opstarten…

IMG_2164

IMG_2165

Det kan godt være, at jeg så ikke lige fik lavet min lektie til syskole på tirsdag, men jeg synes, at det er så vigtigt at vise børnene, at “det” gør vi da lige. Just do it. Vi gør det for at være opmærksomme på personerne omkring os, vi gør det for at glæde dem, og vi gør det, fordi vi får glæde igen af at glæde andre. Ik’?

Ingen fastelavn, ingen fest…

Eftersom Anna har ligget febervarm, mens al fastelavn-festivitasen har stået på, har prinsesseskrudet hængt på skabet. Indtil i dag. Hun var næsten feberfri. Så kom rokoko-prinsessen frem. Men fotograferes? Det var hun ikke meget for. Jo. Fandme så. Bare inden den ryger i udklædningsskabet…

DSC05319

DSC05320

DSC05322

DSC05327

DSC05329

DSC05331

DSC05333

Og så var der heller ikke mere energi tilbage i rokokoprinsessen. Men kjolen? Den blev på resten af dagen. Good thing too…

En ludobrik, som er slået hjem…

Sådan har jeg følt mig på visse tidspunkter i går. Der var jo lige (endnu) en prinsseskjole, som skulle sys. Den var klippet, og alt var klart. Bortset fra at barnet, som skulle have kostumet på, havde næsten 40 i feber. Og bortset fra at overlockeren blev ved med at drille. Ville ikke sy, som jeg ville. I det hele taget drillede udstyret en hel del. Og så var bagstykkerne til kjolen en anelse større end forstykkerne. Bare en anelse. For lige at spænde det helt op.

DSC05292

Mon ikke jeg tjekkede snitmønstre igen og igen og svedte mere og mere. Jeg har aldrig før oplevet problemer med mønstre før, så har det været mig, som har lavet en fejl. Muligvis har det været mig igen, men jeg kunne simpelthen ikke finde fejlen. What to do? Jeg klippede bagstykkerne til. Sådan lidt pø-om-pø.

DSC05295

Jeg fik kjolen færdig. Flot blev den. Men uden barnet i. Og uden nogen fastelavnsfest søndag. For Lillepigen lå stadig med feber og skulle ingen steder. Heller ikke i morgen, hvor man ellers må komme udklædt i børnehaven, selvom tønden er slået ned i fredags. Men så kan hun have den på hele dagen, hvis hun vil. Og så ryger den i udklædningskassen.

Billede af kjolen må komme i morgen. Det er bare alt for mørkt nu.

Det største ønske

Den unge dame på matriklen har i flere år haft et stort ønske; et spejlreflekskamera. Nu er det ikke sådan, at ønsket har været grebet ud af det blå, eller fordi efterhånden et stort antal af hendes veninder har erhvervet sig et, men ganske enkelt fordi hun altid har taget billeder. Med mine skiftende kameraer, hendes eget (og ikke særlig gode) kompaktkamera og endelig hendes iPhone.

Så da hun endelig efter sin fødselsdag, hvor hun kun ønskede sig midler til erhvervelsen, modtog en pakke med posten med det dyrebare, var lykken gjort. Med stor andægtighed blev det nye vidunder pakket ud og studereret.

IMG_1522

IMG_1525

IMG_1528

IMG_1531

Og den unge dame har et særligt blik for detaljer og vinkler, som vi andre ikke lige ser ved første blik. Det er, som om hun beskærer, allerede når hun tager et billede. Jeg nyder hendes billeder og glæder mig over, at hendes store ønske er opfyldt. Og ser naturligvis frem til at flashe et par af dem i ny og næ.

Fastelavn er saftsusme mit navn igen

Hvor overraskende det end er, så er det sørme fastelavn lige om lidt. Jeg har syet en del kostumer; prinsesser og drager og især tigerdyr. Nu har hende den ikke så lille bestemt sig. Det hjælper jo gevaldigt på fantasien, når hun opsnapper et Alt om Håndarbejde. Nej, hun vil ikke være muffin (det ku’ jeg godt tænke mig at prøve at sy) ikke popcorn, ikke indianer (heller ikke Pocahontas) men prinsesse. Same same.

IMG_1482

IMG_1481

Men den bliver ikke lilla. Den bliver i guld. Den farve har jeg nemlig ikke prøvet før.