Forberedelser…

Jeg fik solgt tre af de fire organizers, som jeg lavede i forrige uge. Og nu er der et par søde damer, som gerne vil kigge på et par til. Så i går måtte jeg rode både stof- og båndlageret igennem for at se, om det var noget, som jeg tænkte matchede hinanden. Det var der. Der skal måske lige hækles et par blomster i de rette farver, men basistingene er i orden. Selv indlægsmateriale og lynlåse er i hus.

Jeg overvejer at applikere en stjerne på i stedet for at sætte den hæklede blomst på. Lidt fornyelse skal der til….

IMG_2514IMG_2515IMG_2516

Reklamer

Første gang for alting…

Yeah! For første gang har jeg fået en bestilling. Sådan som i at jeg skal lave – sy – noget, som nogen vil betale penge for. En kollega har nemlig bestilt et par organizers, hvoraf den ene skal bruges til gave. Så formiddagen i dag gik med at få lavet nogle stykker, så der var lidt farver og forskelligeheder at vælge imellem.

IMG_2286

IMG_2285

Afsløret

Overraskelsen, som jeg afslørede starten på i går, kan nu afsløres uden risiko for skuffelser; gaven er sikkert blevet givet, modtageren har ikke haft mulighed for at tjekke bloggen ud eller (laveste overligger) tænker overhovedet ikke på det. Smiley, der blinker Den unge Dame på matriklen pakkede fint ind, og forhåbentlig vækker den glæde; visuelt og praktiskt.

IMG_2166

IMG_2167

Jaaa, du har gættet rigtigt; endnu en organizer-makeup-pung-agtig-pung.  Jeg har ikke tal på, hvor mange jeg efterhånden har produceret. Men til gengæld har jeg nogenlunde styr på den glæde, som modtagerne har af dem. Og den er – heldigvis – stor. Så jeg bikser stadig et par stykker sammen i ny og næ.

PS. Men indholdet kan du ikke gætte…

Lidt hemmeligt, men i hvert fald en overraskelse…

Den unge Dame på matriklen, som er hjemme på weekend, og jeg forbereder lige en lille opmærksomhed til en anden ung dames fødselsdag i morgen.

Alligevel kan jeg ikke dy mig; her er et lille glimt af opstarten…

IMG_2164

IMG_2165

Det kan godt være, at jeg så ikke lige fik lavet min lektie til syskole på tirsdag, men jeg synes, at det er så vigtigt at vise børnene, at “det” gør vi da lige. Just do it. Vi gør det for at være opmærksomme på personerne omkring os, vi gør det for at glæde dem, og vi gør det, fordi vi får glæde igen af at glæde andre. Ik’?

Grydelapper? Que?

Det er de sjoveste ting (som i gaaaamle ting), der trods alt bliver gemt eller støvet op rundt omkring. I går viste strikke-hækle-klubs holderen et hæfte fra 70’erne med lutter grydelapper. Og kartoffelvarmere. Tjotalt retro. Og nogen af dem så for meget, så man ikke kan andet end at holde af dem. Når de er hæklet færdige.

IMG_1509

IMG_1510

Mads Nørgaard look-a-like?

Et af mine julegaverprojekter var et halstørklæde til Den unge mand på matriklen. Det blev faktisk først helt færdigt efter, at det var blevet pakket ind, lagt under træet og modtaget. Lillejuleaften. Jeg havde regnet med, at de to store skulle have deres gaver fra os med til juleaften med deres far og hele den del af familien. Så jeg havde også regnet med et par timers strik sent lillejuleaften. Not.

Den unge mand ønskede sig gaverne, mens vi var sammen. Så jeg pakkede hans ikke-helt-færdige halstørklæde ind. Men pind nr. 5 siddende for enden. Sådan lige i den beige stribe. I noget ret pænt papir. Og bånd.

Halstørklædet blev færdigt i juledagene. Det blev vasket og taget i brug. Og nu har jeg endelig fået lov til at tage et billede af det. På Den unge mand på matriklen aka Tigerdyret.

IMG_1242

IMG_1241

PS. Jeg ved faktisk ikke, om mit hjemme-bastlede design og opskrift overhovedet har noget at gøre med nogle af de tørklæder, som Mads Nørgaard sælger. Idéen til dette blev til efter en samtale med en anden mor på efterskolen over hendes strikketøj i en pause mellem alle gymnatiskdragterne.

Three down, flere to go?

Så blev MIT halsrør endelig færdigt. Denne gang blev udgaven med 151 m stadig på rundpind 9, i Drops Andes og perlestrik, men hvor jeg så drejede rækken af masker, inden maskerne blev sluttet til en ring. Jeg gjorde lige netop dét, som man frygter sker, når man har et uoverskuelig antal masker på en rundpind.

Farven kan jeg ikke få frem på billederne. Ikke med det grå-snevejrs-dagslys, som langsomt siver ind af vores vinduer. Men farven er ca. mørk støvet, afdæmpet lilla.

DSC05123

DSC05126

Lige nu skal jeg holde en pause fra denne opskrift. Men der er jo lovet et par mere væk.

Puttepude

Kan du huske Thilde-puden eller Thilde-kluden? Den har mange eftergjort og skabt deres egen udgave. Med forskelligt fyld, bånd og andet. Jeg har efterhånden lavet nogle stykker. Og heldigvis til stor glæde for modtagerne. Selvom de ofte har været i en alder, hvor de ikke selv har kunnet give udtryk for det i ord. Men det har deres forældre.

I går røg der en til af sted. Lidt større end de ellers har været fra min symaskine og nu med en hæklet blomst. Så nu vil Yngstepigen have en ny. Med blomst på. I sit yndlingsstof.

IMG_0708

IMG_0709