Her er ret så stille nu…

Matriklens yngste er feberfri nu. Men ramt af en dehydrering, som fik hendes temperatur til at falde for langt ned. I det område, hvor man bliver nødt til lige at ringe til husets Dr. Lilly. Så Anna sidder bevæbnet med en drikkedunk, perleplade og Ramasjang resten af dagen. Til gengæld er jeg ramt af en meget insisterende hovedpine. Den meldte sin ankmost allerede i går, men kunne drives væk med lidt kemi. Den er tilbage for fuld udblæsning. Ubelejligt wie immer.

Vi vegeterer i dag, gør vi. Og så er vi friske. Fandme.

IMG_1590

Reklamer

Ingen fastelavn, ingen fest…

Eftersom Anna har ligget febervarm, mens al fastelavn-festivitasen har stået på, har prinsesseskrudet hængt på skabet. Indtil i dag. Hun var næsten feberfri. Så kom rokoko-prinsessen frem. Men fotograferes? Det var hun ikke meget for. Jo. Fandme så. Bare inden den ryger i udklædningsskabet…

DSC05319

DSC05320

DSC05322

DSC05327

DSC05329

DSC05331

DSC05333

Og så var der heller ikke mere energi tilbage i rokokoprinsessen. Men kjolen? Den blev på resten af dagen. Good thing too…

En ludobrik, som er slået hjem…

Sådan har jeg følt mig på visse tidspunkter i går. Der var jo lige (endnu) en prinsseskjole, som skulle sys. Den var klippet, og alt var klart. Bortset fra at barnet, som skulle have kostumet på, havde næsten 40 i feber. Og bortset fra at overlockeren blev ved med at drille. Ville ikke sy, som jeg ville. I det hele taget drillede udstyret en hel del. Og så var bagstykkerne til kjolen en anelse større end forstykkerne. Bare en anelse. For lige at spænde det helt op.

DSC05292

Mon ikke jeg tjekkede snitmønstre igen og igen og svedte mere og mere. Jeg har aldrig før oplevet problemer med mønstre før, så har det været mig, som har lavet en fejl. Muligvis har det været mig igen, men jeg kunne simpelthen ikke finde fejlen. What to do? Jeg klippede bagstykkerne til. Sådan lidt pø-om-pø.

DSC05295

Jeg fik kjolen færdig. Flot blev den. Men uden barnet i. Og uden nogen fastelavnsfest søndag. For Lillepigen lå stadig med feber og skulle ingen steder. Heller ikke i morgen, hvor man ellers må komme udklædt i børnehaven, selvom tønden er slået ned i fredags. Men så kan hun have den på hele dagen, hvis hun vil. Og så ryger den i udklædningskassen.

Billede af kjolen må komme i morgen. Det er bare alt for mørkt nu.

Det største ønske

Den unge dame på matriklen har i flere år haft et stort ønske; et spejlreflekskamera. Nu er det ikke sådan, at ønsket har været grebet ud af det blå, eller fordi efterhånden et stort antal af hendes veninder har erhvervet sig et, men ganske enkelt fordi hun altid har taget billeder. Med mine skiftende kameraer, hendes eget (og ikke særlig gode) kompaktkamera og endelig hendes iPhone.

Så da hun endelig efter sin fødselsdag, hvor hun kun ønskede sig midler til erhvervelsen, modtog en pakke med posten med det dyrebare, var lykken gjort. Med stor andægtighed blev det nye vidunder pakket ud og studereret.

IMG_1522

IMG_1525

IMG_1528

IMG_1531

Og den unge dame har et særligt blik for detaljer og vinkler, som vi andre ikke lige ser ved første blik. Det er, som om hun beskærer, allerede når hun tager et billede. Jeg nyder hendes billeder og glæder mig over, at hendes store ønske er opfyldt. Og ser naturligvis frem til at flashe et par af dem i ny og næ.

Hvad fanden sker der?

Ok, jeg kunne godt have læst det nyhedsbrev fra børnehaven samme dag, som det landede i min inbox. I tirsdags. Men nu kommer der meget, som skal have et ekstra blik på sig, og det lader jeg som regel vente til rolige og forholdsvist uforstyrrede stunder. Som her til morgen.

Så fik jeg nærlæst nyhedsbrevet. Hvor der stod, at fastelavn ikke blev holdt på mandag, men i dag. I DAG? Som lige nu? Jeps. Det passer dem bedre. Er det fordi halvdelen er børnene er på vinterferie, indenlands eller udenlands eller bare på de hjemlige matrikler? Eller af personaleårsager? Beats me, du! I hvert fald kommer det ikke på tale for Lillepigen. Selvom vi jo er lige herhjemme og uden planer for dagen.

To gode – og hårdtslående – årsager: Rokoko-prinsesse-guld-kjolen er ikke færdig. Den var nemlig planlagt til at blive syet færdig i dag. Og Lillepigen ligger med 38,8 i feber. No go altså.

Men pfuuuiii altså. Man kan sgu da ikke bare holde fastelavn i vinterferien. Og det er fandme ikke det samme at komme udklædt mandag, hvis man gerne vil vise sit kostume frem. Altså. Jeg ved ikke rigtig, hvordan denne her skal serveres for hende rokoko-prinsessen in spe.

Tidlig start på dagen

For en gangs skyld stod jeg rigtig tidligt op i går morges. For tidligt for min smag, når der nu er dømt ferie på matriklen. Men vi skulle et lille smut til det der Sverige med lidt skiværk. Men lige inden færgen blev vi mødt af den opgående sol. Så var jeg vågen. Helt vågen og klar til dagen.

IMG_1535

IMG_1536

Helt uforfalsket, nappet med min iPhone af Den unge dame, som havde bedst udsyn. Igennem bilruden.

Grydelapper? Que?

Det er de sjoveste ting (som i gaaaamle ting), der trods alt bliver gemt eller støvet op rundt omkring. I går viste strikke-hækle-klubs holderen et hæfte fra 70’erne med lutter grydelapper. Og kartoffelvarmere. Tjotalt retro. Og nogen af dem så for meget, så man ikke kan andet end at holde af dem. Når de er hæklet færdige.

IMG_1509

IMG_1510

Strikke-hækle-klub

I aftes fik jeg kamp til stregen. Ikke af de andre fremmødte damer til tirsdagens strikke-hækle-klub, som trods vinterferie und alles, havde lyst til at nørkle og pludre lidt om stort og småt. Men min kamp kom af mit valg af nørkleri. Jeg havde ladet mit vendestrik ligge for en stund og ville prøve lidt 3-D hækling. En hue.

IMG_1513

Jeg havde det anbefalede garn med – Nepal – og min 5.0 Clover. Hækleprøve? Naahhh, det er ikke noget, jeg rigtigt bruger tid på. Jeg kastede mig ud i det. Manner det gik ikke lige, som jeg havde forestillet mig det eller som det så ud på billedet i opskriftsbogen, som er skrevet og udgivet af Sidsel Sangild. Inde på Sidsels blog er der endda fotos fra en anden blogger, Gitte, som har hæklet både hue og halsedisser i bedste stil OG ligesom i bogen. Slet ikke nedbrydende for min selvtillid. Mønsteret kom bare ikke rigtigt frem i mine efterhånden svedige bestræbelser.

IMG_1514

Kort sagt pillede jeg arbejdet op fire gange, skiftede hæklepind en gang og nåede på 3 timer, hvad I kan se på billedet ovenfor. Nicht sehr viel… I skrivende stund har jeg to muligheder; enten at ditche projektet helt eller tage det som en udfordring af dimensioner. Pt. kan jeg ikke finde ud af, om mine problemer skyldes, at jeg hækler stramt i forhold til opskrift (jajaja hækleprøven…), at garnet er mørkt eller noget helt femte. En helt tredje mulighed er selvfølgelig også at hente hjælp i Blogland. Får se…Pyh ha…What a night.