Inspiration

I går var jeg på nederdelekursus hos hende her. Og jeg havde glædet mig til det. Lige siden jeg besluttede mig for, at jeg trængte til lidt krea-indsprøjtning og “because I’m worth it”. Jeg blev ikke skuffet.

Karen Marie er en veloplagt, frisk og energisk lærer, som er klar. Klar med det hele; kursusrum, friskbagte boller, the og kaffe, plastchartek med kopier af det teori på mønsterændring, som hun gennemgår, inden vi selv skal i gang, senere frokost. Og klar med sig selv. Til at skabe en afslappet, hyggelig og alligevel arbejdsom atmosfære, hvor en mindre flok kvinder skulle konstruere, kreere, klippe, udtænke, sy og bastle, så der næsten ikke var tid til kaffe og kage (tak til Jane for at have bagt hindbærsnitter til os alle). For vi havde meget forskellig baggrund. Både i livet, men især på sy-erfaringen. Men det til trods var der masser af tid til at tage sig af os alle sammen, når det var lidt guidance, som vi trængte til.

Det er ikke sidste gang, jeg er på kursus hos Karen Marie. Og hun laver måske en ny form workshops, sådan lidt sen eftermiddag til aften-agtigt. Det var rigtig hyggeligt, jeg fik en hel del teknik med hjem, især på mønsterændringsfronten,  Noget, som jeg ellers aldrig kaster mig ud i. Næ, køber mig hellere fattig i mønstre. Men det er slut nu, du! Smiley, der blinker Men hvad jeg også fik med mig hjem efter lørdagen, var noget med en mindre justering af indstillingen til min produktion. For man bliver nødt til at prøve en hel del af. Og måske fungerer det så ikke. Altså nederdelen, bukserne eller kjolen. Så må man justere og prøve på ny. Og ikke regne med, at det altid lykkes i første hug. Når man arbejder på denne måde. Og jeg skal til at dvæle lidt mere ved detaljerne. Det der med de små kreative detaljer. For det er i virkeligheden dét, som er sjovt. Men også rigtig tidskrævende.

Jeg blev færdig med min nederdel. Af noget andet stof end planlagt. I et andet snit end planlagt. Med en ikke planlagt detalje. Som fungerer. Og ih hvor lærte jeg en del undervejs. Og fik lige klippet den næste. Nu sidder jeg og tilføjer den sidste lille detalje:

DSC03402-1

Reklamer

Ting jeg ser frem til

er et nederdelekursus hos Karen Marie. Lige om lidt i slutningen af august. Det er meget lang tid siden, at jeg har været på noget sykursus-noget. Faktisk ikke siden jeg købte min overlocker. Og DET er mange år siden efterhånden.

Karen Marie har sendt en materialeliste med, i god tid, så man kan nå at få samlet alle materialer. Uhhh skal finde noget egnet stof. For tænk hvis det lige bliver den nederdel, som bliver gået til døde. For så skal det også være i noget fedt stof. Så jeg må vist hellere forbi den lokale stofpusher en af dagene…

Og ihhhhh hvor jeg glæder mig…….Smiley

Nederdele…

Så blev et par nederdele til Lillepigen færdige.

Mønster fra Homemade – Stof 2000, stof fra Stof 2000 og Stof & Stil, model Sofie. Lidt (ok- næsten 5 m) til kanten og en rullesøm på overlockeren til afslutning. Ellers ikke så meget krumspring og kreative pletter. Der skulle bare produceres lidt hurtigt. Midt i alt det andet.

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Der blev også lidt til dukke-bamse-garderoben. Og nu er der krav om bluser.