Første gang for alting…

Yeah! For første gang har jeg fået en bestilling. Sådan som i at jeg skal lave – sy – noget, som nogen vil betale penge for. En kollega har nemlig bestilt et par organizers, hvoraf den ene skal bruges til gave. Så formiddagen i dag gik med at få lavet nogle stykker, så der var lidt farver og forskelligeheder at vælge imellem.

IMG_2286

IMG_2285

Reklamer

Første gang for alting

Jeg har før skrevet om, at jeg – trods alt – holder af første gange for alting (bla. her, her, her og flere andre gange). De gange, hvor noget nyt sker første gang. Heldigvis er langt de fleste positive.

I weekenden fik jeg syet en sovepose til Annas anden bamse. Det var jo ikke første gangen, for det var den anden sovepose. Jeg havde godt nok lavet lidt om på mønsteret, men til gengæld kom opsprætteren på arbejde, fordi min rumlige intelligens halter gevaldtigt. Og så må man jo, som min kære farmor altid sagde, havde det i benene, som man ikke har i hovedet. Ikke mere om opsprætteriet. Til sidst fik jeg styr på, hvilke sider, som skulle syes sammen med hvilke. Hvor svært kan det være? Svært for rumlige debile. Mig.

Nå men det var ikke den første gang. Næ, jeg syede mig i min pegefinger. På symaskinen. Jeg har ofte tænkt over, hvordan det kunne lade sig gøre. Man kan jo ikke lissom få fingeren ind under trykfoden eller nå at smide den ind under nålen, vel? Jo du. Det sker bare rigtig hurtigt, når man lige sidder og drejer en svær kurve med flere lag og samtidig gerne vil holde samme afstand til pynteelastikken. Bang! Og så var min venstre pegefinger syet igennem, nålen knækket og jeg forskrækket. Det blødte først efter nogle sekunder, og det gjorde først ondt efter adskillige minutter. Den er så stadig øm, men hvem klynker?

Men uanset hvad, så fik jeg mig endnu en første gang. Den var meget sjovere, da der var gået noget tid.

DSC05501

DSC05502

DSC05500

Første gange for alting i dag

I loooove it! Første gange for alting. Igen igen. Jeg elsker det bare.

For første gang har Danmark fået en kvindelig statsminister.

For første gang har Danmark fået en minister med etnisk baggrund. Og så endda som kirkeminister. Jesper Langballe og Søren Krarup har sgu da slugt deres piber!

For første gang er SF kommet med i Danmarks regering.

For første gang er en ex-kommunist blevet erhvervsminister. Se dét ser jeg frem til. Måske lidt som at sætte ræven til at vogte høns? Og hey – jeg er på hans side og er fuld af respekt.

For første gang har Danmark fået en minister, som er 26 år og sidder på kassen.

For første gang har Danmark fået en regering, hvoraf seks nye ministre ankom på cykel til dronningerunden og fortsatte til Statsministeriet. Og en enkelt i en ellert.

Det bli’r godt, gør det. image

image

image