Første gang for alting

Jeg har før skrevet om, at jeg – trods alt – holder af første gange for alting (bla. her, her, her og flere andre gange). De gange, hvor noget nyt sker første gang. Heldigvis er langt de fleste positive.

I weekenden fik jeg syet en sovepose til Annas anden bamse. Det var jo ikke første gangen, for det var den anden sovepose. Jeg havde godt nok lavet lidt om på mønsteret, men til gengæld kom opsprætteren på arbejde, fordi min rumlige intelligens halter gevaldtigt. Og så må man jo, som min kære farmor altid sagde, havde det i benene, som man ikke har i hovedet. Ikke mere om opsprætteriet. Til sidst fik jeg styr på, hvilke sider, som skulle syes sammen med hvilke. Hvor svært kan det være? Svært for rumlige debile. Mig.

Nå men det var ikke den første gang. Næ, jeg syede mig i min pegefinger. På symaskinen. Jeg har ofte tænkt over, hvordan det kunne lade sig gøre. Man kan jo ikke lissom få fingeren ind under trykfoden eller nå at smide den ind under nålen, vel? Jo du. Det sker bare rigtig hurtigt, når man lige sidder og drejer en svær kurve med flere lag og samtidig gerne vil holde samme afstand til pynteelastikken. Bang! Og så var min venstre pegefinger syet igennem, nålen knækket og jeg forskrækket. Det blødte først efter nogle sekunder, og det gjorde først ondt efter adskillige minutter. Den er så stadig øm, men hvem klynker?

Men uanset hvad, så fik jeg mig endnu en første gang. Den var meget sjovere, da der var gået noget tid.

DSC05501

DSC05502

DSC05500

Reklamer

Indfriet løfte

Gennem længere tid har Yngstepigen plaget om, at jeg syede soveposer til hendes to bamser. Og jeg har indtil i dag kunnet spise hende af med at smide lidt fleece-rester i hendes retning. Lige nøjagtig så store, så de med lidt fingernemhed kunne vikles om en bamse eller dukke og smage lidt af sovepose. Selvom det mest lignede en bamse eller dukke i svøb.

Det er jo med at sætte sig (mig) selv under pres. Når ting nu skal gøres. Så i går lovede jeg i en svag stund, at i dag skulle det være. Det blev det så. Mon ikke man altid har lidt rester og lidt lynlåse. Men hvordan sådan en Build a bear sovepose skulle bastles sammen, stod ret meget i det uvisse. Sjældent kaster jeg mig ud i at tegne og måle og beregne. Men mine mønsterkonstruktions-syskole-eftermiddage sætter allerede spor: Jeg kastede mig ud i det. Efter at Yngstepigen selv havde valgt stof.

I skrivende stund er jeg i gang med nr. 2 sovepose. Nr. 1 blev ret vellykket og modtaget med glæde. Den er lavet uden detaljer eller andre kreative indfald. Den første handlede om at få noget, som lignede en sovepose, ud af arbejdet, hvor bamsen kunne være i. I anden ombæring har jeg lavet lidt om på mønsteret og sætter lidt elastik i rundingen foroven og såd’n. Jeg brugte fremgangsmåden til at sy soveposen fra måden, som jeg har syet mine organizers på.

IMG_1898

IMG_1896

IMG_1897

IMG_1899