Stich, stich, stich…

Dagen i dag har jeg været på broderi-workshop hos Karen Marie i Rum 11 på Vesterbro. Det har været noget af det mest opløftende. For jeg har fundet ud af, at jeg faktisk godt kan brodere. Fedest!

Det gjorde jeg så i 7 timer. Sammen med fire andre damer og Karen Marie som den allestedsnærværende og –hjælpende mentor og underviser.

Et par billeder og så lidt mere om dagen i morgen. Jeg er træt. Træt men meget, meget tilfreds.

IMG_2231

IMG_2233

IMG_2227

Reklamer

Lidt mere Homemade workshop

Jeg var på Stine Hoelgaard Johansens hækleworkshop tirsdag aften. Jeg kunne lige så godt – og ville lige så gerne – have valgt de andre; frihåndsbroderi hos Karen Marie eller strik efter diagram hos Rachel Søgaard. Begge dele så mindst lige så interessante og inspirerende ud som vores hækle-del.

Hos Stine fik vi hver udleveret en pose med hæklenål (vi tre damer fra arbejds-nørkleklubben havde ellers bare for en sikkerheds skyld medbragt et par selv), garn og et par opskrifter. Stine var veloplagt og introducerede de forskellige opskrifter og viste en del modeller; puder, tørklæder, armbånd og andet.

IMG_1288

IMG_1296

Og så blev der bare hæklet. Jeg sprang ud i et tørklæde af bedstemorfirkanter hæklet kun på to sider. Vi fik også noget andet på plads; hvordan man hækler bedstemorfirkanterne sammen, og jeg hækler fastere end mine sidemakkere.

Hos Karen Marie blev der broderet knapper. Nogle virkelig flotte. Og store. Vi ville gerne have set, hvordan knappen blev samlet, men vi havde travlt. Flotte var de. Herunder er Karen Maries modeller. Mon ikke jeg skal på broderikursus hos hende?

IMG_1300

IMG_1301

IMG_1302

Hos Rachel var der en af vores kolleger, som glædeligt fortalte, at nu kunne hun strikke efter diagram. Og havde lært at strikke bobler. Hos Rachel blev der strikket pulsvarmere i flotte farver og mønstre.

God og inspirerende aften. Sådan en giver lyst til flere af slagsen.

Dagens vinder – igen

Mon det betyder nye tider for mig? Først vandt jeg et startnummer til Friløbet gennem Løbeklubben på Facebook. Og nu har jeg sørme vundet en give away hos Stine Hoelgaard.

Ihhhh hvor bliver jeg bare glad. Og overrasket. Og glæder mig til at komme til en hækle-workshop. Jeg har egentlig lidt styr på bedstemorfirkanter, men kun de helt traditionelle, så lidt teknisk indspark på de mere avancerede glæder jeg mig til.

Så lige så snart jeg har modtaget mit gavekort fra Stine, er jeg så meget tilmeldt. Og så skal der hækles.

Også selvom Manden på matriklen mener, at vi ikke har brug for et tæppe af bedstemorfirkanter. Han bli’r klogere gør han. For man kan lave SÅ meget andet af firkanterne end tæpper. Det er jo kun til at starte med….

Inspiration

I går var jeg på nederdelekursus hos hende her. Og jeg havde glædet mig til det. Lige siden jeg besluttede mig for, at jeg trængte til lidt krea-indsprøjtning og “because I’m worth it”. Jeg blev ikke skuffet.

Karen Marie er en veloplagt, frisk og energisk lærer, som er klar. Klar med det hele; kursusrum, friskbagte boller, the og kaffe, plastchartek med kopier af det teori på mønsterændring, som hun gennemgår, inden vi selv skal i gang, senere frokost. Og klar med sig selv. Til at skabe en afslappet, hyggelig og alligevel arbejdsom atmosfære, hvor en mindre flok kvinder skulle konstruere, kreere, klippe, udtænke, sy og bastle, så der næsten ikke var tid til kaffe og kage (tak til Jane for at have bagt hindbærsnitter til os alle). For vi havde meget forskellig baggrund. Både i livet, men især på sy-erfaringen. Men det til trods var der masser af tid til at tage sig af os alle sammen, når det var lidt guidance, som vi trængte til.

Det er ikke sidste gang, jeg er på kursus hos Karen Marie. Og hun laver måske en ny form workshops, sådan lidt sen eftermiddag til aften-agtigt. Det var rigtig hyggeligt, jeg fik en hel del teknik med hjem, især på mønsterændringsfronten,  Noget, som jeg ellers aldrig kaster mig ud i. Næ, køber mig hellere fattig i mønstre. Men det er slut nu, du! Smiley, der blinker Men hvad jeg også fik med mig hjem efter lørdagen, var noget med en mindre justering af indstillingen til min produktion. For man bliver nødt til at prøve en hel del af. Og måske fungerer det så ikke. Altså nederdelen, bukserne eller kjolen. Så må man justere og prøve på ny. Og ikke regne med, at det altid lykkes i første hug. Når man arbejder på denne måde. Og jeg skal til at dvæle lidt mere ved detaljerne. Det der med de små kreative detaljer. For det er i virkeligheden dét, som er sjovt. Men også rigtig tidskrævende.

Jeg blev færdig med min nederdel. Af noget andet stof end planlagt. I et andet snit end planlagt. Med en ikke planlagt detalje. Som fungerer. Og ih hvor lærte jeg en del undervejs. Og fik lige klippet den næste. Nu sidder jeg og tilføjer den sidste lille detalje:

DSC03402-1