Dengang jeg virkelig havde stil

Behøver jeg at sige mere…

Se DÉT var tider.

2011-03-06_159

Ok, du har ret. Plasteret skulle have være fjernet inden take.

Reklamer

Skizofren?

Hvem? Mig? Øh. Måske. Spørger du, fordi jeg har to blogs? Jeg har bare to meget forskellige interesser, som jeg ikke kan finde ud af at administrere på en blog. Lige nu ihvertfald. Den ene fik sin spæde start som en træningsdagbog med automatisk datering og lækkert layout. Som så fik læsere. Meget overraskende. Faktisk. Og jeg opdagede, at man kunne få blogveninder. Fedest! Man kunne endda mødes med nogen af dem. Og glæde sig til at mødes med nogen af de andre.

Løb var det altoverskyggende tema. I lang tid. For det var en træningsdagbogsoptegnelseshukommelse. Så sneg der sig lidt andet ind. Så begyndte jeg at sy en del igen. Og ville gerne lave den samme registrering af mit arbejde på en blog; du ved – automatisk datering, fed layout. Men kunne i mit hoved ikke forene de to interesser på en blog. For det slog mig; det, som vi “talte” om på løbebloggen, var jo slet ikke det, som jeg ville skrive om på min krea-blog.

Så jeg startede bare en til. Og så er jeg røget i et dilemma; der er jo ting, jeg skriver om, som egentlig er mig i midten. Det poster jeg så begge steder. Forvirret? Nahhh, come on….

Løb (og lidt af alt det andet): hos mig her. Krea-livet (og lidt af alt det andet): : hos mig her. Og det her indlæg er så postet begge steder. Smiley Forvirret?

Er jeg selv forvirret? Ja tak ind imellem.  Og næh, jeg er vel bare lidt alsidig. Og med hang til en snert ocd, så jeg ikke kan rumme det hele på ét sted. Men det går på den lange bane.

Lige om lidt…

går turen igen til et sted, som er en liise for mig. Og for resten af familien. Indtil rastløsheden melder sig, og vi kan finde på at bevæge os uden for grunden af andre årsager end at skaffe føde. For nogen gange er der ikke så megen grund til at bevæge sig væk. For stedet er vidunderligt.

Udpluk fra sidste år:

DSC03562

DSC03503

DSC03482

DSC03493

DSC03487

DSC03656

Udfriet af mine pinsler

Ja, minsandten. Det går fint med den unge mand på matriklen på Roskilde. Han har fået ladet mobilen op (surprise! skidtet var ikke fresh ladet hjemmefra) og har ringet hjem. Men jeg faldt totalt i og sendte en sms til hans bedste ven, hvorefter den unge mand ringede fra en helt tredje telefon. Han har det sjovt nok fint, men er sulten hele tiden. Selvom han spiser. OG har spist sine dåser baked beans kolde (arddjjj….) havregrynene er væk og mors Capri Sonne forlængst er hældt ned.

Så jeg er blevet begunstiget med endnu et opkald. For jeg havde jo varslet, at jeg skulle til Roskilde i et ærinde. Og om jeg kunne komme forbi med ny forsyning? Ja, selvfølgelig gør mor det. Nærmest hellere end gerne. Bare lige så jeg kan se hans kulør; bruger han nu solcreme? Ikke fordi vi gjorde det. Næh nej du, det var Tropical Oil faktor 2 med kokoslugt. All over den friske hvide krop i det græske ø-hav. Og så jeg jo lige kan tjekke op på hans almene tilstand. For det er jo først i morgen, at det går rigtig løs. Altså på Roskilde.

Men: jeg er ved at lære det. Lidt mere. Bekymrer mig ikke så meget. Prøver ikke at være så pylret. For det er sgu ikke kønt at være pylret. Så jeg relaxer. Læner mig tilbage og nyder vejret. Og roen. Som i stilheden.

For hel ro er der sgu ikke. Endnu.

Søvnløs

Hvis så bare det var i Seattle! Men det var i nat i Karlebo. Mig. Grund: Den unge mand er draget til sin første Roskilde Festival. Og nu kan det godt være, at du tænker åh visse vasse, han er jo omgivet af en bunke venner, der er samarittere, madboder und alles.

Se, dét ved jeg meget vel. Og han tog også selv toget ned i går formiddags med teltet. Til seks unge mænd. Som var ret tungt. Især at løbe med. Og da Manden på matriklen har haft sine år som frivillig vagt dernede i Festival-land og da godt lige ville lugte lidt stemning, kørte vi den unge mands bagage ned. I går aftes. Ved 20-tiden.

Ikke just Interrail-rummeter hans bagage. Mors gamle Bergans var proppet. Hovedpuden var endda kommet med. En ramme øl og en indkøbstaske med mad og især de flydende kalorier. Som den unge mand skulle slæbe ret langt. Alene. Da han så som det første spurgte om vi havde noget vand, blev jeg lidt mor-agtig. For det tydede på, at han ikke havde fået noget i mange timer. Hev straks lidt bonus-bøtte-ting frem, som jeg havde sneget i posen; tropical mix-müsli og en karton Capri-Sonne. Came in handy, du! Det var lidt så han rystede. Uden mad og drikke, du ved. I mange timer.

Vi fik bakset alt bagagen på den unge mand. Tungt. Virkelig tungt. Mor her vred hænder. Mentalt. Meget. Jøsses han ville jo ikke nå 250 m. Åhh….

Gæt hvem der har haft slukket sin telefon lige siden? Gæt hvem der sov rigtig dårligt i nat? Og gæt liiiiige hvem der springer op hver gang hendes mobil bipper?

Loppe-debut

Jeg er ikke faldet i en brønd. Selvom der ikke har været megen aktivitet her på bloggen. Ikke engang bare et lille og meget kedeligt indlæg fra mit tastatur.

Men jeg har til en afveksling haft travlt. Så travlt at bloggen ikke har fået den mindste opmærksomhed.

For jeg har haft min debut som loppe. Altså det har Manden på matriklen også, den unge mand, Storepigen og endda Lillepigen. OG mormor. For vi var alle af sted. Og oppe meget, meget tidligt søndag morgen. Og vi var top-trimmede. Som om vi havde prøvet det her en million gange før. Not! Firsttimere du! Bevæbnet med termo-kaffe, rugklapsammener, havregryn, byttepenge og pengebælter drog vi mod Hørsholm. Åh jo, vi havde også to trailere. En med godt 16 flyttekasser med alskens ting og sager og én med bordplader, bukke og campingborde. Som to bedste venner sørgede for at fragte til bestemmelsesstedet.

For at starte med slutningen på vores første loppe-oplevelse nåede vi aldrig at få pakket alt ud. Så sidder du jo nok og tænker; Aj, hvor synd. Alt det arbejde og så fik de slet ikke solgt noget. Jo du. Dét gjorde vi. Big, big time. Og heldigvis blev to bedste venner fra tidligt til den bitre ende, for der var brug for deres hænder og handelstalent. Og kaffen blev indtaget stående, i slurke, rugklapsammeneren blev slugt i store bidder, og campingstolen blev bare stående. Rygende travlt havde vi.

Som forudsagt blev vi tidligt invaderet af proff-lopperne. Skrupelløse siger jeg. S-k-r-u-p-e-l-l-ø-s-e! De lugtede en rigtig god forretning hos os (vi havde også mange super fede ting), og fordi vi ikke havde mere plads at stille op på, mente de, at de da bare kunne hjælpe med at pakke ud. I bogstavligste forstand. De gik virkelig i kasserne på traileren. Men SÅ pudsede jeg Manden på Matriklen på dem. Fandme nok du!

Men ellers var der bare en masse venlige mennesker, som havde lyst til at købe en masse. Og vi solgte og solgte. Big time igen du! Ikke til særligt meget. 10, 20 eller måske 30, 50, hvis det gik højt. Men det løber op. Desværre havde vi så meget med, at vi ikke fik solgt alt. Langt fra faktisk. Og så sidder du sikkert og tænker, at vi nok ikke havde bordplade nok. Og det kan du have ret i. Ikke i forhold til den mængde fede sager og skrammel vi medbragte. Men 8,5 m bordplader var da lidt. Noget. En hel del faktisk. Især i forhold til de andre lopper på stedet. Manner så havde vi virkelig meget bordplads.

Men vi kommer til at skulle af sted igen. Efter sommerferien. For vi har fået vores ilddåb. Og det var sjovt. Og hårdt. Og holdt os på tæerne. Og der står faktisk rigtig mange kasser, som stadig er fyldte. Med glas, porcelæn, figurer og alskens sager.

Indtil da håber jeg, at du kan få et indtryk af dagen. Lige her…

DSC05534-1

DSC05535-1

DSC05536-1

DSC05537-1

DSC05538-1

DSC05539-1

DSC05540-1

DSC05541-1

En lækker orm

Faldt over en herlig side med  – guess what? – stoffer. Tjek den ud. Jeg bliver nok nødt til at investere lidt i nogle af de japanese imported…

image