Pinse-syskole

Hvordan kan man ellers tilbringe sin 2. pinsedag end på syskole? I selskab med et par lattermilde og kreative kolleger, hvor der skulle konstrueres mønstre videre. På hvert vores ønske. Det kunne ikke have været meget bedre end i dag. Det kan godt være, at det var godt vejr, men det har det været i et par uger nu, det bliver forhåbentlig ved en rum tid endnu, med mindre pauser, så en dag mest indenfor var egentlig noget, som var helt ok med mig. Og mon ikke der blev konstrueret.

Det er faktisk en meget langsom proces at lave et grundmønster. Sådan ud fra ens egne mål, tilpasset efter en model opsyet i stout. Jeg er der næsten. Altså som i færdig. Jeg fik lavet mønsteret til reversen og en del af formønsteret, som jo selvfølgelig er forskelligt fra stofmønsteret. Meget skal (kan) man lære.

IMG_2817

IMG_2818

IMG_2819

IMG_2821

Reklamer

Transportlogistik

Siden lillebilen blev kørt til skrot efter at have tjent os godt i mange år, har vi kun haft en bil på matriklen. Og livet i landzonen med flere børn og en hverdagslogistik kan være vanskeligt at få til at hænge sammen kun med et stk. fire-hjul-og-tørvejr. Ikke desto mindre har vi besluttet os for at se tiden an. I hvert fald kommer der ikke mere bil inden sommerferien. Så vores cykler er en integreret del af vores transportlogistik. Og det gælder sådan set alle medlemmer her. Man kan komme langt med lidt planlægning og en cykelholder til anhængertrækket. Og en stor portion velvilje og en positiv indstilling til projektet. For vi ligger jo lidt ude på landet. Vi har ca 15 km til arbejde og gymnasium, så den daglige motion er hurtigt optjent.

Man vænner sig hurtigt. Til at transporten tager lidt længere tid, til at der skal tænkes over, hvad man skal have med af skiftetøj, især hvad man kan undvære, og mon ikke der er tjek på vejrudsigten? Og så vænner man sig meget hurtigt til at blive luftet igennem, få kroppen rørt på den skånsomme måde og få hovedet tømt.

Det allerbedste er dog den selvpåtvungne alenetid. Jeg kan glæde mig til at starte cykelturen om morgenen med et mindre stræk gennem skoven. Alle sanserne er åbne, friske og klar. Jeg beslutter mig altid til at tage det stille og roligt og nyde naturen, inden jeg rammer Kongevejen og morgentrafikken. Det er vidunderligt. Jeg tanker op og glemmer, at jeg er på vej på arbejde. Jeg er lige der lige nu og ikke andet. Inden arbejdsdagen begynder.

IMG_2358

Et billede næsten fra fortiden

dagens tur til hovedstaden smuttede vi lige forbi Østerlandsk Thehus for at få tanket op til dåserne derhjemme. Det er noget helt særligt. Jeg elsker, at de ansatte stadig har forklæder på, at der stadig er kasseapperater af messing, at der ser så gammeldags ud. Stadigvæk.

Yngstepigen blev desværre ikke lige så imponeret af det hele, som dengang jeg havde Den unge mand på matriklen med. Han fattede det med det samme. Det vil Anna sikkert også gøre. På et senere tidspunkt. Håber jeg. For den forretning er så smuk.

IMG_2630

IMG_2631

IMG_2627

IMG_2632

IMG_2633

IMG_2635

Forberedelser…

Jeg fik solgt tre af de fire organizers, som jeg lavede i forrige uge. Og nu er der et par søde damer, som gerne vil kigge på et par til. Så i går måtte jeg rode både stof- og båndlageret igennem for at se, om det var noget, som jeg tænkte matchede hinanden. Det var der. Der skal måske lige hækles et par blomster i de rette farver, men basistingene er i orden. Selv indlægsmateriale og lynlåse er i hus.

Jeg overvejer at applikere en stjerne på i stedet for at sætte den hæklede blomst på. Lidt fornyelse skal der til….

IMG_2514IMG_2515IMG_2516

Frem fra gemmerne…

Nu, hvor min mor er i gang med den helt store oprydning i forbindelse med salget af hendes hjem gennem godt 45 år og mit barndomshjem, kommer mange ting frem, som har været gemt og glemt. Det er benhård oprydning, hvor min mor skal skille sig af med rigtig meget. Det går faktisk fint, men der må løbe mange tanker igennem hendes hoved i processen, og der er mange minder, som kommer frem, når tingene skal til smid ud, give videre eller beholde.

En af de ting, som har overlevet mange oprydninger, er noget, som jeg holdt meget af at kigge i igennem hele min barndom og ungdom. Min mors håndarbejdsmapper fra hendes seminarietid, hvor de studerende skulle lave undervisningsplaner for de klassetrin, hvor man havde håndarbejde. Déngang var det fra 2. til 7. klasse.

IMG_2278

Det er rørende, hvor udførligt de to mapper er lavet. Der er fine håndskrevne instruktioner og opskrifter efterfulgt af praktiske prøver naturligvis. Og de to mapper er noget, som aldrig skal smides ud eller gives væk. Ikke i min mors tid. Og heller ikke i min.

IMG_2279

IMG_2281

IMG_2277

IMG_2276

IMG_2280

Lektier

Jo da. Jeg har lavet lektier til syskolen. Jeg skal sy mit jakkemønster op i stout, så det kan blive endelig rettet til. Desværre er jeg gået glip af to gange, en gang var jeg syg, og en gang blev aflyst. Og når vi kun mødes en gang hver fjortende dag, er man jo lidt sårbar, hvad angår hastigheden i projekterne.

Men jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan reversen skal se ud, paspolerede eller påsatte lommer og endelig hvilket stof?

IMG_2317