Vaklende og tvívlrådig?

Jeg ved ikke. Øh, jeg er ikke helt sikker.

Men indtil videre skriver jeg kun ovre på mit første sted i Blogland. Indtil jeg bliver afklaret over, hvad jeg gør. Eller ikke gør. Så for at få prøvet af at få samlet mig selv, min færden og det, jeg roder og bastler med, poster jeg indlæg lige herovre. Klikkeliklik….

I “gamle” dage ville nogen sikkert mene, at jeg burde stemme Radikalt med den vaklen og roteren mellem to synspunkter….

Reklamer

Fusion?

I et stykke tid har jeg overvejet det. Jeg har tænkt, afvist det i tankerne og droppet det. Men tanken er vendt tilbage til mig. Oftere i den senere tid. Hvorfra skal afklaringen og afgørelsen komme fra, når jeg så tydeligt viger tilbage fra den udfordring og beslutning?

Nu lyder det jo som noget alvorligt. Virkelig alvorligt. Som i et arbejdsrelateret emne eller noget helt eksistentielt, sådan livskrise-agtigt. Det er faktisk ret småt. At få fusioneret mine to skrive-steder; Bekendelser… og Bastelnland. Fordi Jeg vil egentlig bare gerne have samlet det. Så jeg bare skriver ét sted, uanset emnet. Iøvrigt er det ikke så meget at skrive hjem om løb pt. Det er for småtteri-agtigt til at fænge mig. Så skulle jeg bare ikke fusionere?

Så skal jeg også til at finde på et nyt navn til bloggen. For jeg bliver på Bekendelser…. Hvad synes du? Fusionering? Navn?

IMG_4423

Leder du efter et projekt…eller hvordan du kan sætte turbo på din passion eller dig selv under pres.

Først var der Julie & Julia; hvor Julie Powell besluttede sig at lave al maden i Julia Childs kogebog “Mastering the Art of French Cooking. ” Julie Powell satte sig et mål tilbage i 2002 og bloggede undervejs om strabadserne og den mentale udfordring ved sit projekt. Et år gav hun sig selv til at koge, brase og bage sig igennem kogebogen, som var og er biblen for fransk mad for amerikanske husmødre. Hvis du ikke har set filmen, så er det bare klikklik og få den hjem.

Så faldt jeg over en anden kvinde, som på lignende måde ønskede at sætte sig selv et mål: Gertie (Gretchen Hirsch) ville sy sig igennem mønstrene fra denne bog:

Det gjorde hun så. Nu har hun udgivet en sybog med alle sine erfaringer på vej igennem vintagebogen fra Vogue. Samt fra en masse andre vintagemønstre. Hun er fantastisk i sin stilsikkerhed. Og så synes jeg bare, at det er herligt, når folk går ind i deres passion og går det all-in. Kig forbi hende, hvis du er til passion, all-in’s og 50’er stil.

Store bageeftermiddag…eller hvordan jeg pludselig røg i røremaskinens vold.

Jeg bryder mig ikke om at have så travlt på arbejdet, at det strækker sig ud i aftenerne. Eller at være så optaget af arbejdet, at tankerne ikke lader sig aflede, og jeg glemmer mit overmodige projekt. Sådan er det lige i øjeblikket. Lige i går var det så, at jeg besluttede, at det var nemmere selv at bage brødet til aftenens suppe i stedet for at købe det. Logik for burhøns.

Der er vel ingen grund til at sige, at det ikke blev langtidshævet brød. Det kan ikke nås, når man kommer hjem ved 16-tiden, og familien helst skal spise, inden jeg falder i søvn. Men så kunne jeg jo lige så godt bage lidt kage, mens brøddejen hævede. Og så gik det mere galt, da den første kage var i ovnen (kokos-hindbærkage fra Ninas Naturcafé), for så måtte jeg da også lige prøve chokoladekagen fra samme opskriftshæfte. Det hele kørte bare i takt til røremaskinens (ret høje) brummen, mens hokkaidoen og alle grøntsagerne blev snittet og smidt i gryden.

Fik jeg hæklet bare en smule om aftenen? Naaaa, der var lige lidt arbejde, som skulle klares. Men der er også en aften i morgen….

IMG_4493

IMG_4494

Dagens heldige asen… eller mig.

Jeg deltager sjældent i Give Aways rundt omkring i Blogland. Og alligevel. Nogen gange gør jeg så alligevel. Jeg har et par gange været med hos Stine Hoelgaard. Denne gang vandt jeg en af de nye strikkebøger, som hun er opskriftsyder til. Lucky me. Smiley med åben mund

Så i går ankom en pakke til mig. Som Yngstepigen ikke fik lov til at åbne. For den var til mig. M.I.G. Den fineste indpakning og personlig hilsen i bogen. Det gjorde mig glad. Lige sådan på en sen torsdag eftermiddag going-on-aften.

IMG_4410

IMG_4412

IMG_4413

Det er en herlig bog. Der er bare for mange af opskrifterne, som jeg bare bliver nødt til at strikke og hækle. Tid, tid, tid….er det ikke det?

I dag er en dag, som selv gør opmærksom på sig selv…

For i dag er det 2 år siden, at min far døde. Pludseligt, med meget dramatik og helt uforståeligt. Jeg har skrevet lidt i den anledning og i anledning af mine tanker lige i dag ovre på mit andet sted i Blogland. Der er ingen grund til at gentage mig selv her, men Bastelnland er også mig, men indlægget skal jo ikke copy-pastes. Så hvis du vil læse mere, kan du klikkeklikke her.

Scan0009.tif

Når alting forandres på et øjeblikdel 1, del 2, del 3, del 4 og afslutningen.

Sådan kan man også bruge lidt tid…

om eftermiddagen i stedet for at race lige hjem, støvsuge alle nullermændene og hundehårsboldene, hænge lidt vasketøj op og få lavet lidt mad. Når jeg får et godt tilbud, er jeg altid til at lokke. Når det samtidig betød værdifuld hjælp til indkøb af fem fødselsdagsgaver, som nærmest var sørget for, så behøver jeg slet ikke betænkningstid.

Så derfor kom jeg godt – og især hurtigt – igennem et af mine sjældne besøg hos fætter BR og røg hurtigt videre i tilbuddet. Hvor Yngstepigen var blevet hentet og bragt. Så vi smuttede forbi nogle virkelige søde mennesker, som jeg har mødt et par gange, som bor rigtig dejligt ikke så langt herfra. Som tilfældigvis er bedsteforældre til Yngstepigens bedste veninde. Hvis mor gerne ville have os med til at lufte en pony. En lidt for tyk shetlandspony, som efter tabet af sin græsningsmakker, er overladt til en bunke fårs selskab. Og derfor er på meget græs hele tiden.

Men en god en af slagsen er han. Shetlandsponyer er flest som små hunde; lunefulde, ikke helt til at stole på og temperamentsfulde. Ham her var en engel. En engel, som burde have et transportabelt iltapparat. Mand, er han i dårlig form. Men mand, hvor er han sød og godmodig, og lige sådan en, som gør småtøsepiger hestegale.

IMG_4311

IMG_4312IMG_4317

rid Anna

Sådan hyggede vi os med rideture for de små piger og snak for de store piger. Mens fårerne stod og fattede vist ikke så meget.

IMG_4315

Hovsa! Hvad var det lige…?

På min vej rundt i Blogland forleden, som var yderst tiltrængt pga. højt fravær den sidste uge eller mere, smuttede jeg forbi Stine Hoelgaard. Og så fangede mit øje to nye udgivelser fra hende og et par andre kreative damer, som var lige på vippen. Det sidste ved jeg, fordi jeg lige slog dem op på forlagets side.

Stor var min overraskelse så, da jeg så den ene dagen efter i Netto. Inden udgivelsesdagen ifl. forlagets side og til en lidt anden pris. Kr. 75,-. Que???? Jeg forstår det ikke. Jeg forstår ikke forlagsverdenen. Men pyt. Jeg fik en lækker ny strikkebog med masser af inspiration til det efterår, som langsomt er begyndt at vise sig.

Hvis bare jeg havde mere tid. For lige i øjeblikket er jeg lidt træt. Ikke træt af mit arbejde, men træt pga. mit arbejde. Hvorfor kan du læse lige herovre.

IMG_4290

Absolut ferieslut…

Ferien er definitivt forbi her på matriklen. Det har den jo egentlig været i 1½ uge, men hverdagens komme har samtidig medført den sædvanlige opstartstravlhed, hvor der ikke bliver meget tid tilovers til krea-basteln og Blogland-skriverier.

I år har vi to debutanter: Anna er startet i 0. klasse på Karlebo skole, nu kendt som Nivå skole vest, og Den unge dame på matriklen er startet i 1.T på Frederiksborg gym. Og på arbejdet er jeg startet med en 1. klasse, og al det debutanteri afstedkommer mere travlhed, end jeg ellers husker. Sikkert heldigvis for det da.

Forældremøder på den ene og den anden side af bordet. Introfester med fælles spisning. Ny morgenlogistik. Yngelpleje i de vågne timer, fordi starten på gymnasiet kan være svær, når man lige kommer fra et år på en fantastisk efterskole, som har været det bedste i ens liv. Indtil nu.

Så denne weekends sider i kalenderen har fået lov til at stå helt tomme. Fordi vi trænger til en “nattøjsdag” med fri leg for alle og flydende måltider. Så jeg vil rende rundt i slidte og uklædelige joggingbukser, med morgenhår og tage en makeup-fri dag. Og jeg har ikke tænkt mig at bevæge mig udenfor matriklen. Medmindre vi mangler livsnødvendige forsyninger. Så er du advaret.

God weekend til dig.