Udfordringer og inspiration

Selvom det egentlig går meget godt med en metode, som er gennemtestet og ligger på rygraden, er det meget godt at udfordre sig selv en gang imellem. I tidens løb har jeg syet en del pudebetræk og har altid smidt lynlåsen i forneden i betrækket på bedste beskub. Nogen gange gemt bag en tittekant (det var især i min Laura Ashley-periode i 90’erne) men ellers bare syet ind efter en halvhjertet beregning. Og ikke altid lige med et resultat, som kunne tåle det store kvalitetstjek.

Men da jeg skulle til det igen, skulle der forsøges noget nyt. Hos Unikarina fandt jeg den fineste vejledning i at sy et betræk med en skjult lynlås. Det gik faktisk næsten som en leg. Når jeg bare havde computeren fremme og pdf-en oppe, så jeg kunne følge billederne. Jeg havde ikke lige lynlåse, som var lige så lange som betrækket, og det gav en mindre udfordring. Men fint blev det.

Og så er det, at jeg bliver rigtig glad og varm over, at der er så mange dygtige og kreative damer derude, som lægger al deres viden pg velvilje ud til inspiration og hjælp. Mange tak for det. Det er uundværligt og ubetaleligt.

Peace-tegnet? Ja, vi går lidt i overload en gang i mellem her på matriklen. I går var det så peacetegnet, som blev flittigt brugt. Det fandt jeg i Homemade, hvor Karen Marie har syet en fredelig drømme-pude. Vores er vist mere til fredelige stunder…

IMG_2077

IMG_2088

IMG_2086

Reklamer