Psssttt…

Hvis du vil læse lidt om campinglivets glæder (og af og til genvordigheder) kan du smutte herover og læse et skriv, som blev til undervejs i det øst-franske på ferien.

IMG_3565

Reklamer

Omkringsigfarende og fuld af energi?

Det har gjort godt at have været væk på ferie. 3½ uge er det blevet til. Og mon ikke jeg har tanket op. På oplevelser, på mindeværdige stunder med gode og gamle venner, på stille øjeblikke, som har givet ro og tid til eftertænksomhed.

Sådan en energi og virkelyst skal udnyttes. Og det er den blevet. Jeg har ikke siddet stille, siden vi ramte matriklen i fredags. Der er blevet byttet rundt på et par værelser, ryddet op i skabe i de pågældende værelser på voldsomste vis, så det har været nødvendigt med flere kørsler til den lokale genbrugsstation.

Yngstepigen er rykket ind i vores (større) soveværelse, og vi har klemt vores seng ind i hendes tidligere (lillebitte) værelse. Når jeg tager en beslutning, så handles der. Lørdag kl. 15 kørte jeg efter maling, en ny rulle og lidt blød masonit til opslagstavle. Et døgn efter var Anna på plads i sit nye værelse med alle sine ting. Hvoraf meget har haft skiftende pladser i både stue og køkken-alrum. Selv opslagstavlen var kommet op. Nogen gange tager ting ikke så lang tid.

Nu mangler vi (Manden på matriklen) bare et par småting; at få bygget en seng til den nye madras og snedkereret en “underdel” til dukkehuset.

Katjing!!!

DSC06643

DSC06652 DSC06654

Og i de 24 timer var der kaos i køkken-alrum…DSC06639

DSC06638

Ferietid, blogabstinenser og energiudbrud…

Så er vi alle tilbage på matriklen efter både ferietid i Tyskland, Frankrig og Fyns land. 3½ uge er det blevet til. Og jeg har sådan lyst til at skrive. Men andre ting skubber på lige nu. Og hvor energien er høj, skal det udnyttes. Så meget bliver ordnet og fikset. Mere om det senere ligesom meget mere om ferien senere.

Lige nu er det bare for at sige, at jeg er tilbage. So stay tuned…

Meailles

Tidlig start

Når jeg en sjælden gang kommer tidligt op (og jeg mener på nattesiden af kl. 5) vedtager jeg altid med mig selv, at det skal jeg gøre oftere. Yeah right!
Denne morgen var frisk og solrig og smuk, så det var fristende bare at blive i den. Men turen går sydpå, og jeg har hæklenålene med. Jeg skal forsøge mig med et par amigurumi-dyr. Bare fordi.


– Posted using BlogPress from my iPhone

(Næsten) ferieklar

Der har været stille herinde længe. Der har ganske enkelt været for mange presserende gøremål og pligter, som har krævet min opmærksomhed. Jeg har ikke engang været på besøg i Blogland ved de faste stops.
Og der kommer heller ikke noget nyt denne gang. For min computer er ret så meget i u-du, og det kræver en større operation fra min side. Så grundet den omtalte travlhed får den saftsusme lov til at vente med at få kunstigt åndedræt og nyt liv, når jeg er tilbage fra ferie. Så kan den lære det!
Jeg er i gang med at finde lidt garn frem til turen sydpå. Det bliver til lidt hæklerier. Jeg har smidt lidt blandet garn, hæklepinde og inspiration i posen. Så må jeg få tanket garn på første stop i München.
Ha’ en god ferie.


– Posted using BlogPress from my iPhone