Det skal jeg lære…

image

Billedet er fundet for nylig på Pinterest, som er den største tidssluger. Og det største udvalg af fantastiske, smukke og inspirerende “ting”. Dette her er lånt fra http://pinterest.com/pin/208626173/ og fundet via Liselottes pins.

Jeg er helt skudt i hæklerier i øjeblikket.

Reklamer

Totempo

De sidste par uger har været ren totempo. På alle fronter. Sådan lidt af rigtig meget forskelligt. Med ingen tid til pusterum. Næsten.

Men jeg har fået syet et par organizers mere. De er så røget ud fra maskinrummet på matriklen lige så snart, den sidste tråd var klippet af. For der var fødselsdage, betænkningsgaver og overraskelser, som skulle sys.

Det er kun blevet til et hurtigt knips af den sidste, inden den røg i en overraskelsespakke til niecen på efterskolen. Hun ønskede sig nemlig én. Og så kan man jo lisså godt smide lidt godter med. Når turen alligevel går forbi posthuset.

DSC03612-1

Nu er det weekend. En weekend uden noget som helst, som kunne minde om aftaler. For den eneste blev klaret i går. Med celebreties, musik og masser af sushi.

Så nu er der ro. Ahhhh….

Man bli’r jo klogere…

F.eks. vidste jeg ikke, at der fandtes en strikkefestival. Ærligt. En rigtig festival, hvor der strikkes – og hækles – i to dage på livet løs i 79 workshops. På Fanø. Hvor jeg har holdt et par dejlige sommerferier i et dejligt hus tæt på stranden. Det var en helt anden verden. Ø-verden. Sådan ude hvor det godt kan blæse. Rigtigt.

Men Fanø har så hvert andet år sin helt egen festival, hvor en stor mængde kvinder – og måske et par mænd – bogstaveligt invaderer øen med strikkepinde og garn. Der er både indenlandske og udenlandske undervisere. Der er rigtig mange spændende workshops. Svært at vælge.

Måske skulle jeg have det i tankerne om 2 år, når festivalen afholdes igen?

Inspiration

Nogle gange går det lidt amok på amazon.co.uk. For mig altså. Jeg bliver helt svimmel af alle de lækre craft-bøger, som der findes i den engelsksprogede verden. Til ingen penge. Næsten. Slet ikke i sammenligning med bogpriserne her i den hjemlige andedam. Men det har jo en naturlig forklaring. Oplagstal. Jo større, jo billigere.

Så jeg shopper crafts-bøger. Wheeee…..

DSC03595-1

Og så kom det her også i dag….

DSC03597-1

Pyh har virkelig ikke tid til lav-praktiske gøremål. Hvor er aupairen? Smiley, der blinker

Nur kleine Übersprunghandlungen

For symaskinen og overlockeren kom på arbejde i dag. På sådan en dejlig sensommer-tidlig-efterårsdag, hvor solen skinnede, og det var lunt udenfor, så lunt så man kunne gå i korte ærmer, sad jeg inde. Med tv’et kørende med 9/11 udsendelser, en mand, som måtte bide i madrassen og en Lillepigen, som ikke er så lille mere, for hun bagte nemlig klatkager. Selv. Efter en kort introduktion. For når mor syr, så syr hun. Helt non-stop. Leistungsfähigkeit er mit navn. Smiley, der blinker 

Pludderbukserne blev færdige. Gamacherne mangler lige det sidste. Ren produktion af det, som den ikke så lille mere Lillepigen mangler.

Men ikke om hun ville tage kjolen af. Nixen.

PS. Der bliver hæklet blomster. Og har fundet ud af at hækle den flade. Det er en fordel, når de skal sættes på tasker, bukser, kjoler. Det går måske lidt over gevind, men det stopper også. På et tidspunkt.

DSC03560-1

DSC03561-1

DSC03562-1

DSC03565-1

DSC03566-1

Bedre end en 4-årig?

Næh det er jeg så nok ikke. Kan sgi ikke helt finde ud af, om jeg skal være skuffet over mig selv eller stolt over Lillepigen?

SONY DSC

SONY DSC

Men faktum er, at det ikke rigtig er til at se forskel på vores “scraps”. Som vi nu kalder collager. Med materialesammenstød, hvis det skal gå rigtig højt.

SONY DSC

Vi var nemlig på kreativ-holdet til lørdagens Forældredag på BU, hvor Storepigen jo slår sine folder, gerne, glad og med stor begejstring. Resten af familien var på friluftsliv og rendte rundt på området og legede i et par timer. Men vi var krea med en masse hunkønner i trimrummet. Og som altid når en masse kvinder er samlet på lidt sted, hvor der skal hentes ting på en buffet, bliver der gået til den. MON ikke. Jeg forbavses til stadighed. Og bliver helt rolig og langsom.

Men det blev til noget. Ret meget faktisk. Og jeg er også imponeret over så kreative utrolig mange mennesker er. Smid lidt tapet, lidt acrylfarve, glansbilleder, tyl, lim i forskellige afskygninger, farver, knapper, perler, tråd i metal, bånd, stof, papir, blade, og der kommer ufattelig meget ud af det.

SONY DSC