Det er vist nok for sent… eller mine 15 min. behersket berømmelse

Jeg lovede vist  at sige til, når mit interview i Magasinet LIV kom i. Det gør jeg så. Nu. Det har været i. Sådan lige i august nummeret. Mens jeg turede rundt i Sydfrankrig. Og fik adskillige sms’er, mails, opdateringer og beskeder på FB og en enkelt kommentar her. Det var virkelig dejligt, at I alle synes, at det var så fedt. Og et sobert interview. Og noget så ufedt, at jeg sad på en McD i nærheden af Verdun og fik det hele at vide og “ligesom ikke kunne være i det”.

Arrgghhh, veeeentttt liiiiige lidt, heeeeeyyyy…………..

IMG_4066

Men på den anden side; det var ferietid (og agurketid), og det gør jo, når alt gøres op, ingen forskel. Og jeg synes, at det er pimpet lidt op. Altså selve interviewet. Fotografen, som stillede herhjemme med en makeup-dame fra Scoop Models, var virkelig sød og professionel,  og flyttede rundt på lamper, bøger, mig, stole, tøj og sådan noget. Og “make-up’eren”, som skulle fikse mig op, var virkelig sød og positiv og alt mulig. Det hele var faktisk en fin oplevelse. Så det var VIRKELIG en rigtig fin oplevelse og erfaring at få.

IMG_4068

Men samtidig en lidt ud af kroppen- og ud af min kontrol-oplevelse. J eg har ikke prøvet det her før, og proff’erne synes sikkert, at jeg var håbløst gennemsnitlig og almindelig og så-meget-væk-fra-Østerbro, men lige nøjagtigt DÈT er jeg. Og mit og mine. Jeg håber, at det skinner igennem i interviewet, som allerede er på vej i glemmebogen. Fordi i dag udkom det næste magasin.

Ved du hvad? Jeg kan simpelthen ikke mærke den store forskel. På mig selv. Men jeg så godt ud. Sagde de. Jeg blev bare nødt til at vaske al make up’en af efter et par timer. Den strammede simpelthen så meget. Og jeg skiftede tøj. Jeg kan faktisk ikke lide den kjole. Slet ikke. Smiley, der blinker

Ferietid, blogabstinenser og energiudbrud…

Så er vi alle tilbage på matriklen efter både ferietid i Tyskland, Frankrig og Fyns land. 3½ uge er det blevet til. Og jeg har sådan lyst til at skrive. Men andre ting skubber på lige nu. Og hvor energien er høj, skal det udnyttes. Så meget bliver ordnet og fikset. Mere om det senere ligesom meget mere om ferien senere.

Lige nu er det bare for at sige, at jeg er tilbage. So stay tuned…

Meailles

Tidlig start

Når jeg en sjælden gang kommer tidligt op (og jeg mener på nattesiden af kl. 5) vedtager jeg altid med mig selv, at det skal jeg gøre oftere. Yeah right!
Denne morgen var frisk og solrig og smuk, så det var fristende bare at blive i den. Men turen går sydpå, og jeg har hæklenålene med. Jeg skal forsøge mig med et par amigurumi-dyr. Bare fordi.


– Posted using BlogPress from my iPhone

(Næsten) ferieklar

Der har været stille herinde længe. Der har ganske enkelt været for mange presserende gøremål og pligter, som har krævet min opmærksomhed. Jeg har ikke engang været på besøg i Blogland ved de faste stops.
Og der kommer heller ikke noget nyt denne gang. For min computer er ret så meget i u-du, og det kræver en større operation fra min side. Så grundet den omtalte travlhed får den saftsusme lov til at vente med at få kunstigt åndedræt og nyt liv, når jeg er tilbage fra ferie. Så kan den lære det!
Jeg er i gang med at finde lidt garn frem til turen sydpå. Det bliver til lidt hæklerier. Jeg har smidt lidt blandet garn, hæklepinde og inspiration i posen. Så må jeg få tanket garn på første stop i München.
Ha’ en god ferie.


– Posted using BlogPress from my iPhone

Det største ønske

Den unge dame på matriklen har i flere år haft et stort ønske; et spejlreflekskamera. Nu er det ikke sådan, at ønsket har været grebet ud af det blå, eller fordi efterhånden et stort antal af hendes veninder har erhvervet sig et, men ganske enkelt fordi hun altid har taget billeder. Med mine skiftende kameraer, hendes eget (og ikke særlig gode) kompaktkamera og endelig hendes iPhone.

Så da hun endelig efter sin fødselsdag, hvor hun kun ønskede sig midler til erhvervelsen, modtog en pakke med posten med det dyrebare, var lykken gjort. Med stor andægtighed blev det nye vidunder pakket ud og studereret.

IMG_1522

IMG_1525

IMG_1528

IMG_1531

Og den unge dame har et særligt blik for detaljer og vinkler, som vi andre ikke lige ser ved første blik. Det er, som om hun beskærer, allerede når hun tager et billede. Jeg nyder hendes billeder og glæder mig over, at hendes store ønske er opfyldt. Og ser naturligvis frem til at flashe et par af dem i ny og næ.

Tidlig start på dagen

For en gangs skyld stod jeg rigtig tidligt op i går morges. For tidligt for min smag, når der nu er dømt ferie på matriklen. Men vi skulle et lille smut til det der Sverige med lidt skiværk. Men lige inden færgen blev vi mødt af den opgående sol. Så var jeg vågen. Helt vågen og klar til dagen.

IMG_1535

IMG_1536

Helt uforfalsket, nappet med min iPhone af Den unge dame, som havde bedst udsyn. Igennem bilruden.