Fusion?

I et stykke tid har jeg overvejet det. Jeg har tænkt, afvist det i tankerne og droppet det. Men tanken er vendt tilbage til mig. Oftere i den senere tid. Hvorfra skal afklaringen og afgørelsen komme fra, når jeg så tydeligt viger tilbage fra den udfordring og beslutning?

Nu lyder det jo som noget alvorligt. Virkelig alvorligt. Som i et arbejdsrelateret emne eller noget helt eksistentielt, sådan livskrise-agtigt. Det er faktisk ret småt. At få fusioneret mine to skrive-steder; Bekendelser… og Bastelnland. Fordi Jeg vil egentlig bare gerne have samlet det. Så jeg bare skriver ét sted, uanset emnet. Iøvrigt er det ikke så meget at skrive hjem om løb pt. Det er for småtteri-agtigt til at fænge mig. Så skulle jeg bare ikke fusionere?

Så skal jeg også til at finde på et nyt navn til bloggen. For jeg bliver på Bekendelser…. Hvad synes du? Fusionering? Navn?

IMG_4423

Store bageeftermiddag…eller hvordan jeg pludselig røg i røremaskinens vold.

Jeg bryder mig ikke om at have så travlt på arbejdet, at det strækker sig ud i aftenerne. Eller at være så optaget af arbejdet, at tankerne ikke lader sig aflede, og jeg glemmer mit overmodige projekt. Sådan er det lige i øjeblikket. Lige i går var det så, at jeg besluttede, at det var nemmere selv at bage brødet til aftenens suppe i stedet for at købe det. Logik for burhøns.

Der er vel ingen grund til at sige, at det ikke blev langtidshævet brød. Det kan ikke nås, når man kommer hjem ved 16-tiden, og familien helst skal spise, inden jeg falder i søvn. Men så kunne jeg jo lige så godt bage lidt kage, mens brøddejen hævede. Og så gik det mere galt, da den første kage var i ovnen (kokos-hindbærkage fra Ninas Naturcafé), for så måtte jeg da også lige prøve chokoladekagen fra samme opskriftshæfte. Det hele kørte bare i takt til røremaskinens (ret høje) brummen, mens hokkaidoen og alle grøntsagerne blev snittet og smidt i gryden.

Fik jeg hæklet bare en smule om aftenen? Naaaa, der var lige lidt arbejde, som skulle klares. Men der er også en aften i morgen….

IMG_4493

IMG_4494

Dagens heldige asen… eller mig.

Jeg deltager sjældent i Give Aways rundt omkring i Blogland. Og alligevel. Nogen gange gør jeg så alligevel. Jeg har et par gange været med hos Stine Hoelgaard. Denne gang vandt jeg en af de nye strikkebøger, som hun er opskriftsyder til. Lucky me. Smiley med åben mund

Så i går ankom en pakke til mig. Som Yngstepigen ikke fik lov til at åbne. For den var til mig. M.I.G. Den fineste indpakning og personlig hilsen i bogen. Det gjorde mig glad. Lige sådan på en sen torsdag eftermiddag going-on-aften.

IMG_4410

IMG_4412

IMG_4413

Det er en herlig bog. Der er bare for mange af opskrifterne, som jeg bare bliver nødt til at strikke og hækle. Tid, tid, tid….er det ikke det?

Der er ikke noget, som ikke er så slet, at det ikke er godt for noget.

Når man nu tilbringer det meste af dagen på sofaen med tæppe, te og en boks lommetørklæder, kan tiden trods alt bruges. Og når den unge dame herhjemme havde bestilt et cover til sin iPhone, måtte mit overmodige projekt lige hvile godt 1½ time, mens jeg fik hæklet det her.

IMG_4376

IMG_4377

Tak til Jeannette endnu en gang for at dele opskrift. Selvom jeg har lavet lidt om på den. Jeg hækler vist ikke lige så stramt. Jeg har 18 m til at starte med, tæller ikke rækker, men måler efterhånden med iPhonen og har svært ved at samle masker op på den “forkerte” side af tredie række, når man skal til at hækle rundt. Men så hækler jeg lige to masker i en, så det ser lige ud. Og 1-2-3 bom bom… et stk. lyserødt cover.

I dag er en dag, som selv gør opmærksom på sig selv…

For i dag er det 2 år siden, at min far døde. Pludseligt, med meget dramatik og helt uforståeligt. Jeg har skrevet lidt i den anledning og i anledning af mine tanker lige i dag ovre på mit andet sted i Blogland. Der er ingen grund til at gentage mig selv her, men Bastelnland er også mig, men indlægget skal jo ikke copy-pastes. Så hvis du vil læse mere, kan du klikkeklikke her.

Scan0009.tif

Når alting forandres på et øjeblikdel 1, del 2, del 3, del 4 og afslutningen.

Ferietid, blogabstinenser og energiudbrud…

Så er vi alle tilbage på matriklen efter både ferietid i Tyskland, Frankrig og Fyns land. 3½ uge er det blevet til. Og jeg har sådan lyst til at skrive. Men andre ting skubber på lige nu. Og hvor energien er høj, skal det udnyttes. Så meget bliver ordnet og fikset. Mere om det senere ligesom meget mere om ferien senere.

Lige nu er det bare for at sige, at jeg er tilbage. So stay tuned…

Meailles

Feel good-følelse…

Først gav jeg – endelig – lidt af mig selv i onsdags. ½ liter for at være helt nøjagtig. Og fik i samme ombæring lov til at mæske mig i store mængder juice af eget valg (eller cola eller øl) og fik chips. Det hele serveret af de sødeste damer, mens jeg lå ned, og min donation strømmede ned i en lille plastik-tüte. Og mon ikke det løb godt? For jeg havde jo lige cyklet 17 km og det meste i modvind for at komme til sygehuset. Så en god puls sørgede for et godt flow. At jeg så var monstertræt dagen efter, skal vi ikke tale så højt om. Fredag var jeg næsten fit igen. For jeg havde det totalt godt ved at have givet lidt blod til banken. Og mon ikke de er taknemmelige, sådan som de varter os donorer op, mens vi ligger og giver.

Og i dag blev der kørt Sjælsø Rundt lige herude på vores meget benyttede og gode cykelvej. 125 km ruten havde depot lige 50 m længere nede af vejen på et nedlagt teglværk. Det passer perfekt som depot med den store p-plads und alles. I år var der også flere frivillige i depotet. Forrige år var der én. Han havde travlt, du! Og de flittige frivillige ryddede også ret godt op derovre. Desværre overså de hele strækningen efter depotet. Som i de næste 400 m. Som var overstrøet med vandflasker, låg, Guldbarrepapir, müslibarpapir og meget plastikpose-plastik, som vinden bare havde smidt derudaf.

Der er ingen, som samler det op herude på landet. Det får bare lov til at ligge og gro til i grøften. Så jeg hev fat i Manden på matriklen og Yngstepigen, som blev lovet pengene fra pantflaskerne, hvis hun hjalp med at samle alt skidtet op. No problemos. ½ time efter var vi færdige. Og havde vist også fået lidt af det gamle skrald med.

IMG_3050

I feel good, dadadadada, I feeeeel good…. Smiley, der blinker

Pinse-syskole

Hvordan kan man ellers tilbringe sin 2. pinsedag end på syskole? I selskab med et par lattermilde og kreative kolleger, hvor der skulle konstrueres mønstre videre. På hvert vores ønske. Det kunne ikke have været meget bedre end i dag. Det kan godt være, at det var godt vejr, men det har det været i et par uger nu, det bliver forhåbentlig ved en rum tid endnu, med mindre pauser, så en dag mest indenfor var egentlig noget, som var helt ok med mig. Og mon ikke der blev konstrueret.

Det er faktisk en meget langsom proces at lave et grundmønster. Sådan ud fra ens egne mål, tilpasset efter en model opsyet i stout. Jeg er der næsten. Altså som i færdig. Jeg fik lavet mønsteret til reversen og en del af formønsteret, som jo selvfølgelig er forskelligt fra stofmønsteret. Meget skal (kan) man lære.

IMG_2817

IMG_2818

IMG_2819

IMG_2821

Transportlogistik

Siden lillebilen blev kørt til skrot efter at have tjent os godt i mange år, har vi kun haft en bil på matriklen. Og livet i landzonen med flere børn og en hverdagslogistik kan være vanskeligt at få til at hænge sammen kun med et stk. fire-hjul-og-tørvejr. Ikke desto mindre har vi besluttet os for at se tiden an. I hvert fald kommer der ikke mere bil inden sommerferien. Så vores cykler er en integreret del af vores transportlogistik. Og det gælder sådan set alle medlemmer her. Man kan komme langt med lidt planlægning og en cykelholder til anhængertrækket. Og en stor portion velvilje og en positiv indstilling til projektet. For vi ligger jo lidt ude på landet. Vi har ca 15 km til arbejde og gymnasium, så den daglige motion er hurtigt optjent.

Man vænner sig hurtigt. Til at transporten tager lidt længere tid, til at der skal tænkes over, hvad man skal have med af skiftetøj, især hvad man kan undvære, og mon ikke der er tjek på vejrudsigten? Og så vænner man sig meget hurtigt til at blive luftet igennem, få kroppen rørt på den skånsomme måde og få hovedet tømt.

Det allerbedste er dog den selvpåtvungne alenetid. Jeg kan glæde mig til at starte cykelturen om morgenen med et mindre stræk gennem skoven. Alle sanserne er åbne, friske og klar. Jeg beslutter mig altid til at tage det stille og roligt og nyde naturen, inden jeg rammer Kongevejen og morgentrafikken. Det er vidunderligt. Jeg tanker op og glemmer, at jeg er på vej på arbejde. Jeg er lige der lige nu og ikke andet. Inden arbejdsdagen begynder.

IMG_2358