Tilsidespringshandling….eller hvordan jeg hele tiden finder på noget andet.

Et smut forbi Karen Maries kom jeg i tanker om noget, som jeg ikke havde gjort færdig efter en broderiworkshop hos hende. I april! Mig i en nøddeskal. Jeg begejstes, men glemmer efterfølgende at holde ved. Jeg fandt dog lidt rytme og tråd lidt efter lidt, men jeg savnede inspirationen, som blegner med tiden. Til gengæld fik jeg selskab af Yngstepigen, som krævede nye udfordringer. Hun fik et stykke hør at brodere på. Og så blev der broderet. For Annas vedkommende flere gange i løbet af eftermiddagen og aftenen.

IMG_4379

IMG_4381

IMG_4397

IMG_4388

IMG_4403

Jeg er overrasket over, hvor godt Anna egentlig mestrer at følge prikkerne, ikke tabe tråden hele tiden og huske, hvilken side der skal stikkes fra. Hun synes, at hendes stjerne skal sættes på en trøje eller noget.

Reklamer

Sådan kan man også bruge lidt tid…

om eftermiddagen i stedet for at race lige hjem, støvsuge alle nullermændene og hundehårsboldene, hænge lidt vasketøj op og få lavet lidt mad. Når jeg får et godt tilbud, er jeg altid til at lokke. Når det samtidig betød værdifuld hjælp til indkøb af fem fødselsdagsgaver, som nærmest var sørget for, så behøver jeg slet ikke betænkningstid.

Så derfor kom jeg godt – og især hurtigt – igennem et af mine sjældne besøg hos fætter BR og røg hurtigt videre i tilbuddet. Hvor Yngstepigen var blevet hentet og bragt. Så vi smuttede forbi nogle virkelige søde mennesker, som jeg har mødt et par gange, som bor rigtig dejligt ikke så langt herfra. Som tilfældigvis er bedsteforældre til Yngstepigens bedste veninde. Hvis mor gerne ville have os med til at lufte en pony. En lidt for tyk shetlandspony, som efter tabet af sin græsningsmakker, er overladt til en bunke fårs selskab. Og derfor er på meget græs hele tiden.

Men en god en af slagsen er han. Shetlandsponyer er flest som små hunde; lunefulde, ikke helt til at stole på og temperamentsfulde. Ham her var en engel. En engel, som burde have et transportabelt iltapparat. Mand, er han i dårlig form. Men mand, hvor er han sød og godmodig, og lige sådan en, som gør småtøsepiger hestegale.

IMG_4311

IMG_4312IMG_4317

rid Anna

Sådan hyggede vi os med rideture for de små piger og snak for de store piger. Mens fårerne stod og fattede vist ikke så meget.

IMG_4315

Absolut ferieslut…

Ferien er definitivt forbi her på matriklen. Det har den jo egentlig været i 1½ uge, men hverdagens komme har samtidig medført den sædvanlige opstartstravlhed, hvor der ikke bliver meget tid tilovers til krea-basteln og Blogland-skriverier.

I år har vi to debutanter: Anna er startet i 0. klasse på Karlebo skole, nu kendt som Nivå skole vest, og Den unge dame på matriklen er startet i 1.T på Frederiksborg gym. Og på arbejdet er jeg startet med en 1. klasse, og al det debutanteri afstedkommer mere travlhed, end jeg ellers husker. Sikkert heldigvis for det da.

Forældremøder på den ene og den anden side af bordet. Introfester med fælles spisning. Ny morgenlogistik. Yngelpleje i de vågne timer, fordi starten på gymnasiet kan være svær, når man lige kommer fra et år på en fantastisk efterskole, som har været det bedste i ens liv. Indtil nu.

Så denne weekends sider i kalenderen har fået lov til at stå helt tomme. Fordi vi trænger til en “nattøjsdag” med fri leg for alle og flydende måltider. Så jeg vil rende rundt i slidte og uklædelige joggingbukser, med morgenhår og tage en makeup-fri dag. Og jeg har ikke tænkt mig at bevæge mig udenfor matriklen. Medmindre vi mangler livsnødvendige forsyninger. Så er du advaret.

God weekend til dig.

Børn i bevægelse…

Ikke så snart den ene er i gymnasiet og godt på vej, den næste i rækken af sted på efterskole, så er det næste store ryk for yngstebarnet også sat i gang. Jeg ville egentlig gerne have, at de ryk blev spredt lidt mere ud af hinanden, så jeg kan hellige mig dem hver for sig.

Yngstebarnet, Anna, skal i næste uge starte i SFO som forløber og forberedelse til starten i 0. klasse til august. Derfor var vi inviteret til Kyllingefest på skolen i sidste uge. En virkelig udemærket og god måde at introducere både skolefritidsordning og skole og skift på.

Men mig? Jeg halser bagefter og synes, at det hele lige var i går. Og de alle tre var meget yngre. Ligesom mig selv.

IMG_2261

IMG_2263

Denne gang bliver det piece of cake…

Sidste sommer havde jeg et par urolige øjeblikke. Og især en urolig nat. Ok right, mine tanker var da ofte lidt længere sydpå. Og jeg var en frygtelig servicerende mor, grænsende til at jeg næsten synes, at jeg selv var for meget.

I år bliver det anderledes. For jeg har været der. Og Den unge Mand på Matriklen klarede sig. Og han er klar til årets Roskilde Festival. Det er jeg fandme også. Mor var jo på Interrail i den alder, med sin kusine, begge to voldsomt lyshårede og blåøjede. I det græske øhav, i Italien og i Paris. Vi overlevede. Det gør han også. På Roskilde. Right?

Manner, jeg er ynkelig…

IMG_2255

Indfriet løfte

Gennem længere tid har Yngstepigen plaget om, at jeg syede soveposer til hendes to bamser. Og jeg har indtil i dag kunnet spise hende af med at smide lidt fleece-rester i hendes retning. Lige nøjagtig så store, så de med lidt fingernemhed kunne vikles om en bamse eller dukke og smage lidt af sovepose. Selvom det mest lignede en bamse eller dukke i svøb.

Det er jo med at sætte sig (mig) selv under pres. Når ting nu skal gøres. Så i går lovede jeg i en svag stund, at i dag skulle det være. Det blev det så. Mon ikke man altid har lidt rester og lidt lynlåse. Men hvordan sådan en Build a bear sovepose skulle bastles sammen, stod ret meget i det uvisse. Sjældent kaster jeg mig ud i at tegne og måle og beregne. Men mine mønsterkonstruktions-syskole-eftermiddage sætter allerede spor: Jeg kastede mig ud i det. Efter at Yngstepigen selv havde valgt stof.

I skrivende stund er jeg i gang med nr. 2 sovepose. Nr. 1 blev ret vellykket og modtaget med glæde. Den er lavet uden detaljer eller andre kreative indfald. Den første handlede om at få noget, som lignede en sovepose, ud af arbejdet, hvor bamsen kunne være i. I anden ombæring har jeg lavet lidt om på mønsteret og sætter lidt elastik i rundingen foroven og såd’n. Jeg brugte fremgangsmåden til at sy soveposen fra måden, som jeg har syet mine organizers på.

IMG_1898

IMG_1896

IMG_1897

IMG_1899

Ingen fastelavn, ingen fest…

Eftersom Anna har ligget febervarm, mens al fastelavn-festivitasen har stået på, har prinsesseskrudet hængt på skabet. Indtil i dag. Hun var næsten feberfri. Så kom rokoko-prinsessen frem. Men fotograferes? Det var hun ikke meget for. Jo. Fandme så. Bare inden den ryger i udklædningsskabet…

DSC05319

DSC05320

DSC05322

DSC05327

DSC05329

DSC05331

DSC05333

Og så var der heller ikke mere energi tilbage i rokokoprinsessen. Men kjolen? Den blev på resten af dagen. Good thing too…

Det største ønske

Den unge dame på matriklen har i flere år haft et stort ønske; et spejlreflekskamera. Nu er det ikke sådan, at ønsket har været grebet ud af det blå, eller fordi efterhånden et stort antal af hendes veninder har erhvervet sig et, men ganske enkelt fordi hun altid har taget billeder. Med mine skiftende kameraer, hendes eget (og ikke særlig gode) kompaktkamera og endelig hendes iPhone.

Så da hun endelig efter sin fødselsdag, hvor hun kun ønskede sig midler til erhvervelsen, modtog en pakke med posten med det dyrebare, var lykken gjort. Med stor andægtighed blev det nye vidunder pakket ud og studereret.

IMG_1522

IMG_1525

IMG_1528

IMG_1531

Og den unge dame har et særligt blik for detaljer og vinkler, som vi andre ikke lige ser ved første blik. Det er, som om hun beskærer, allerede når hun tager et billede. Jeg nyder hendes billeder og glæder mig over, at hendes store ønske er opfyldt. Og ser naturligvis frem til at flashe et par af dem i ny og næ.