Dagens heldige asen… eller mig.

Jeg deltager sjældent i Give Aways rundt omkring i Blogland. Og alligevel. Nogen gange gør jeg så alligevel. Jeg har et par gange været med hos Stine Hoelgaard. Denne gang vandt jeg en af de nye strikkebøger, som hun er opskriftsyder til. Lucky me. Smiley med åben mund

Så i går ankom en pakke til mig. Som Yngstepigen ikke fik lov til at åbne. For den var til mig. M.I.G. Den fineste indpakning og personlig hilsen i bogen. Det gjorde mig glad. Lige sådan på en sen torsdag eftermiddag going-on-aften.

IMG_4410

IMG_4412

IMG_4413

Det er en herlig bog. Der er bare for mange af opskrifterne, som jeg bare bliver nødt til at strikke og hækle. Tid, tid, tid….er det ikke det?

Pinse-syskole

Hvordan kan man ellers tilbringe sin 2. pinsedag end på syskole? I selskab med et par lattermilde og kreative kolleger, hvor der skulle konstrueres mønstre videre. På hvert vores ønske. Det kunne ikke have været meget bedre end i dag. Det kan godt være, at det var godt vejr, men det har det været i et par uger nu, det bliver forhåbentlig ved en rum tid endnu, med mindre pauser, så en dag mest indenfor var egentlig noget, som var helt ok med mig. Og mon ikke der blev konstrueret.

Det er faktisk en meget langsom proces at lave et grundmønster. Sådan ud fra ens egne mål, tilpasset efter en model opsyet i stout. Jeg er der næsten. Altså som i færdig. Jeg fik lavet mønsteret til reversen og en del af formønsteret, som jo selvfølgelig er forskelligt fra stofmønsteret. Meget skal (kan) man lære.

IMG_2817

IMG_2818

IMG_2819

IMG_2821

Et billede næsten fra fortiden

dagens tur til hovedstaden smuttede vi lige forbi Østerlandsk Thehus for at få tanket op til dåserne derhjemme. Det er noget helt særligt. Jeg elsker, at de ansatte stadig har forklæder på, at der stadig er kasseapperater af messing, at der ser så gammeldags ud. Stadigvæk.

Yngstepigen blev desværre ikke lige så imponeret af det hele, som dengang jeg havde Den unge mand på matriklen med. Han fattede det med det samme. Det vil Anna sikkert også gøre. På et senere tidspunkt. Håber jeg. For den forretning er så smuk.

IMG_2630

IMG_2631

IMG_2627

IMG_2632

IMG_2633

IMG_2635

Broderi-workshop

Som tidligere nævnt var jeg lørdag til broderi-workshop hos Karen Marie. Jeg havde i lang tid skævet lidt til hendes broderier og reklame for workshoppen. Se, sådan noget fint Stickerei ville jeg da gerne kunne mestre.

Nu var det bare lige sådan, at mine forudsætninger for broderi ligger langt tilbage. Mange år tilbage. Som i 4. klasse-langt tilbage. Hvor vi broderede korssting til jul, som efterfølgende blev limet på en lille tændstikæske, som blev givet som julegave. Til ens mormor eller oldemor. Men manner, hvor var det tilnærmelsesvist traumatiserende. Dengang. Jeg svedte i hænderne, det lille stykke stof blev mere og mere krøllet og sammentrukket, og jeg var mildest talt ikke skide god til det. Og dén følelse har så holdt sig.

Lige indtil i går. Efter 7 timers broderi i godt, hyggeligt og inspirerende selskab med Sophie, Birthe, Karina og Rachel var den følelse forsvundet og erstattet af en glæde og forundring over, at jeg faktisk godt kunne finde ud af det dersens broderi-noget. Som i bagsting, fladsting, franske knuder og tungesting. Wheeeeee…..

IMG_2229

Efter en præsentationsrunde og en grundig introduktion gik alle i gang med en prøve. Målet med workshoppen var jo at få broderet på en cardigan – få pimpet en kedelig cardigan fra Saint Tropez eller H&M op – med tråd, evt. applikationer og evt. pailletter. Nogle nåede ret langt på cardiganerne, andre blev ved prøvekludene, som blev så flotte, at de sagtens kan applikeres på et eller andet senere hen, og andre – mig fik lige startet på cardiganen.

IMG_2238

Det var en stor oplevelse for mig at brodere. Jeg var overrasket over den næsten meditative tilstand, man kan komme i, og hvor kreativ en broderiproces er. Man laver jo små billeder. Når det sådan er frihånds-broderi. Man kan tegne med bagstingene, udfylde eks. med fladsting, kante med både bagsting og tungesting og så endelig pynte lidt med et par franske knuder. Eller ti.

IMG_2237

Jeg er endnu en gang henrykt og glad over de rammer, som Karen Marie formår at skabe i Rum 11. Hun har altid lavet en inspirerende udstilling af arbejder og bøger, har lavet et mindre kompendium til alle deltagere, som ligger klar, så man kan bruge tiden til at lytte og ikke behøver at notere. Jeg mødte op med de mindste forudsætninger, som man nok kan komme med. Det hele lykkedes for mig, og en ny verden åbnedes for mig.

Tak til Karen Marie for super instruktion og inspiration og lækker frokost og byens bedste boller (hæhæhæ), tak til de ovenfor nævnte damer for et virkelig hyggeligt og trygt selskab, og så lige en tak til Rachel for den bedste gulerodskage, jeg nogensinde har smagt.

Gør det, prøv det. Find din indre brodeuse frem…

Afsløret

Overraskelsen, som jeg afslørede starten på i går, kan nu afsløres uden risiko for skuffelser; gaven er sikkert blevet givet, modtageren har ikke haft mulighed for at tjekke bloggen ud eller (laveste overligger) tænker overhovedet ikke på det. Smiley, der blinker Den unge Dame på matriklen pakkede fint ind, og forhåbentlig vækker den glæde; visuelt og praktiskt.

IMG_2166

IMG_2167

Jaaa, du har gættet rigtigt; endnu en organizer-makeup-pung-agtig-pung.  Jeg har ikke tal på, hvor mange jeg efterhånden har produceret. Men til gengæld har jeg nogenlunde styr på den glæde, som modtagerne har af dem. Og den er – heldigvis – stor. Så jeg bikser stadig et par stykker sammen i ny og næ.

PS. Men indholdet kan du ikke gætte…

Lidt hemmeligt, men i hvert fald en overraskelse…

Den unge Dame på matriklen, som er hjemme på weekend, og jeg forbereder lige en lille opmærksomhed til en anden ung dames fødselsdag i morgen.

Alligevel kan jeg ikke dy mig; her er et lille glimt af opstarten…

IMG_2164

IMG_2165

Det kan godt være, at jeg så ikke lige fik lavet min lektie til syskole på tirsdag, men jeg synes, at det er så vigtigt at vise børnene, at “det” gør vi da lige. Just do it. Vi gør det for at være opmærksomme på personerne omkring os, vi gør det for at glæde dem, og vi gør det, fordi vi får glæde igen af at glæde andre. Ik’?