Jeg ønsker jer alle…

IMG_0960-1

Reklamer

Årets korteste dag

Nu hvor vi alle lige gik og glædede os til, at nu vendte det. Her til morgen var det faktisk ret mørkt, da jeg fik øjne og vågnede lettere fortumlet. Men det ville jo vende lige i dag. Right…

Nu er det sådan, at Manden på matriklen på underfundig vis altid har styr på sådanne små-detaljer. Da jeg i min glæde over både en frisk kop morgenkaffe og udsigten til en forbedring i dagslyset delte ud, blev jeg korrigeret. Med en forklaring om noget med jordens rotation og skudårsmekanisme og jeg-skal-gi-dig, som jeg ikke lige kunne kapere sådan på så tidligt et tidpunkt, men efterhånden er det ved at dæmre.

Jeg har så lynhurtigt googlet det. Det gør man jo, ik’? Og lige her kan du også læse om, hvorfor årets korteste dag altså først er i morgen og ikke i dag. Nok lidt nørdet, men du kan sikkert forstå det hele.

Du kan også smutte forbi Dmi. De skriver, at solhvervet i år er den 22. kl. 6.30. Se dét kan jeg forholde mig til.

image

At være svært tilfreds

Det er virkelig svært ikke at være tilfreds lige i disse dage. Og nej, det er ikke fordi julen lurer lige om hjørnet, selvom det da også hjælper. Men jeg har jo ferie allerede. Det er en luxus. Ingen julestress, da der er masser af tid til at få alt ordnet.

Det eneste er, at så kommer jeg jo til at skyde tingene. Og løber rigtig stærkt til sidst alligevel. Men indtil da nyder jeg at dimse rundt herhjemme og bastle og hygge. Jeg har fået syet fire par gamacher til Anna i dag, men hun iklæder sine bamser juletøj. Jeg lytter til en juleudsendelse med Keld Koplev om jul i andre (mange) lande. Der er frisk te på kanden. Den unge mand på matriklen har ferie nu, og Storepigen er på vej hjem fra efterskolen. Manden på matriklen er på værkstedet og laver en julegave.

Juleferiedage er ikke det værste…

IMG_0932

Experimentanista

Man ved ikke helt, om et snitmønster fungerer i live, indtil det er afprøvet.

I går skulle et nyt kjolemønster til Yngstepigen fra Stof2000 afprøves. Resultatet faldt i den unge dames smag. Heldigvis da. Så kan jeg nemlig godt sy en mere julet kjole op i samme mønster. Men kjolen skulle have korte ærmer, så hun kunne have en langærmet t-shirt på indenunder. Sagde damen. Og hun valgte selv stoffet.

Men stå stille til fotoshootet? Næ du, hun havde andre ting på programmet….

IMG_0944

IMG_0950

IMG_0949

IMG_0947

Got ya!

Two down, one to go

Så er to af mine tre halsrør færdige. De er blevet gode, det ene mangler at blive vasket og lagt i stræk. Men jeg når det, gør jeg. Og forhåbentlig bliver modtagerne lige så glade for dem, som de er varme.

Strikket i Drops Andes (uld og alpaca) på rundpind 9, i perlestrik. Det ene er med 151 masker, det andet 161 masker. Den ene modtager skal have lidt mere plads til halsen.

IMG_0940

IMG_0941

Tidlig, tidlig morgen

Så er vi her igen. På Hillerød øjenambulatorium. Vi kender vejen efterhånden, gør vi. Og ved, at hvis vi skal gøre os forhåbninger om en p-plads ved hospitalet, skal vores tid være tidligt på dagen. Ellers er det Nettos p-plads, som må lægge plads til.

IMG_0943

Vi kender vejen til afdelingen, for vi har jo været her mere end et par gange. Én ting er dog anderledes i dag. For mig. For Den unge mand på matriklen vil selv. Altså ind til læge, samtale og undersøgelser. Så mor bliver parkeret i venteværelset med strikketøj, iPhone og Wordfeud. Det huer mig ikke. Men han insisterer på selv at klare det.

Det er lige før, at det er værre, end da han tog på efterskole. Eller måske føles det sådan, fordi det bare er endnu et skridt på hans frigørelsesproces-vej.

Og selvfølgelig klarede han det. Og øjet og synet er i bedring. Hurra for det. Det kan man da glæde sig multo meget over. Og over, at han er tryg nok til selv at klare det hele. Deroppe på øjenambulatoriet med lægen og sygeplejersken og scanningen og øjenundersøgelsen. Uden mor.

Men hey – jeg fik sgu da lov til at køre ham derop.

God dag derude…

Langsom start

Når der allerede er dømt juleferie for et par af os på matriklen, må morgenen gerne starte langsomt. Det gør den så. Når den unge mand på matriklen er smuttet af sted i morgenmørkedet.


– Posted using BlogPress from my iPhone

Shane rules

Det blev en nem løsning på Yngstepigens pakkekalender i år. Manden på matriklen fik en idé og overtog projektet. Shanes julekalender blev indkøbt. Det er en byg-selv projekt, som har vist sig at være det bedste og den største succes. Hver dag bliver limpistolen sat til, og Yngstepigen og hendes far går i gang.

Hver dag er der en brun pose, som indeholder dagens lille bastel-ting, en ny byg-selv figur, og næste kapitel i historien om Mixit og hans julevenner; Fru Komfurie, Portofino Post, jule-uglen og lille Storm. Figurer, pynt og et enkelt julekort, som skulle laves, er det blevet til indtil nu.

IMG_0748

Byggevejledningerne kan ses på nettet, hvis det bliver for svært bare med den skrevne instruktion.

IMG_0906

IMG_0914

IMG_0917

Der er rigtig mange timers leg i den papkasse. Og mange timers kreativ Basteln for far og datter. Jeg tænker ret meget på, hvordan de har fået puttet alle de der dimser, piberensere, perler, papirlapper, glimmerdutter og jeg skal gi’ dig ska’ jeg-ting. Uden at glemme noget som helst.

For slet ikke at tænke på, hvordan ham Shane har udtænkt alle figurerne og de enkelte dages projekter. Jeg er fuld af respekt.