I dag er en dag, som selv gør opmærksom på sig selv…

For i dag er det 2 år siden, at min far døde. Pludseligt, med meget dramatik og helt uforståeligt. Jeg har skrevet lidt i den anledning og i anledning af mine tanker lige i dag ovre på mit andet sted i Blogland. Der er ingen grund til at gentage mig selv her, men Bastelnland er også mig, men indlægget skal jo ikke copy-pastes. Så hvis du vil læse mere, kan du klikkeklikke her.

Scan0009.tif

Når alting forandres på et øjeblikdel 1, del 2, del 3, del 4 og afslutningen.

Feel good-følelse…

Først gav jeg – endelig – lidt af mig selv i onsdags. ½ liter for at være helt nøjagtig. Og fik i samme ombæring lov til at mæske mig i store mængder juice af eget valg (eller cola eller øl) og fik chips. Det hele serveret af de sødeste damer, mens jeg lå ned, og min donation strømmede ned i en lille plastik-tüte. Og mon ikke det løb godt? For jeg havde jo lige cyklet 17 km og det meste i modvind for at komme til sygehuset. Så en god puls sørgede for et godt flow. At jeg så var monstertræt dagen efter, skal vi ikke tale så højt om. Fredag var jeg næsten fit igen. For jeg havde det totalt godt ved at have givet lidt blod til banken. Og mon ikke de er taknemmelige, sådan som de varter os donorer op, mens vi ligger og giver.

Og i dag blev der kørt Sjælsø Rundt lige herude på vores meget benyttede og gode cykelvej. 125 km ruten havde depot lige 50 m længere nede af vejen på et nedlagt teglværk. Det passer perfekt som depot med den store p-plads und alles. I år var der også flere frivillige i depotet. Forrige år var der én. Han havde travlt, du! Og de flittige frivillige ryddede også ret godt op derovre. Desværre overså de hele strækningen efter depotet. Som i de næste 400 m. Som var overstrøet med vandflasker, låg, Guldbarrepapir, müslibarpapir og meget plastikpose-plastik, som vinden bare havde smidt derudaf.

Der er ingen, som samler det op herude på landet. Det får bare lov til at ligge og gro til i grøften. Så jeg hev fat i Manden på matriklen og Yngstepigen, som blev lovet pengene fra pantflaskerne, hvis hun hjalp med at samle alt skidtet op. No problemos. ½ time efter var vi færdige. Og havde vist også fået lidt af det gamle skrald med.

IMG_3050

I feel good, dadadadada, I feeeeel good…. Smiley, der blinker

Mens jeg venter…

på sofaen, hvor jeg er sendt til tælling af ???-noget, som gør mig svimmel og skvattet, er jeg på rundtur i Blogland, hvor så mange skriver så medrivende og med så fintvalgte ord, så jeg tænker tanker.

Lige midt i vattæppet og téen. Og tv’et til Anna, som må underholde sig selv.

IMG_2187

Sygehistorier er kedelige, men fårk, hvor er det træls. Jeg vil have noget ud af min tid. Jeg har meget, som skal ordnes, laves, strikkes, sys, for slet ikke at tale om mit arbejde, hvor jeg selv vil være.

Første gang for alting

Jeg har før skrevet om, at jeg – trods alt – holder af første gange for alting (bla. her, her, her og flere andre gange). De gange, hvor noget nyt sker første gang. Heldigvis er langt de fleste positive.

I weekenden fik jeg syet en sovepose til Annas anden bamse. Det var jo ikke første gangen, for det var den anden sovepose. Jeg havde godt nok lavet lidt om på mønsteret, men til gengæld kom opsprætteren på arbejde, fordi min rumlige intelligens halter gevaldtigt. Og så må man jo, som min kære farmor altid sagde, havde det i benene, som man ikke har i hovedet. Ikke mere om opsprætteriet. Til sidst fik jeg styr på, hvilke sider, som skulle syes sammen med hvilke. Hvor svært kan det være? Svært for rumlige debile. Mig.

Nå men det var ikke den første gang. Næ, jeg syede mig i min pegefinger. På symaskinen. Jeg har ofte tænkt over, hvordan det kunne lade sig gøre. Man kan jo ikke lissom få fingeren ind under trykfoden eller nå at smide den ind under nålen, vel? Jo du. Det sker bare rigtig hurtigt, når man lige sidder og drejer en svær kurve med flere lag og samtidig gerne vil holde samme afstand til pynteelastikken. Bang! Og så var min venstre pegefinger syet igennem, nålen knækket og jeg forskrækket. Det blødte først efter nogle sekunder, og det gjorde først ondt efter adskillige minutter. Den er så stadig øm, men hvem klynker?

Men uanset hvad, så fik jeg mig endnu en første gang. Den var meget sjovere, da der var gået noget tid.

DSC05501

DSC05502

DSC05500

Udfordringer og inspiration

Selvom det egentlig går meget godt med en metode, som er gennemtestet og ligger på rygraden, er det meget godt at udfordre sig selv en gang imellem. I tidens løb har jeg syet en del pudebetræk og har altid smidt lynlåsen i forneden i betrækket på bedste beskub. Nogen gange gemt bag en tittekant (det var især i min Laura Ashley-periode i 90’erne) men ellers bare syet ind efter en halvhjertet beregning. Og ikke altid lige med et resultat, som kunne tåle det store kvalitetstjek.

Men da jeg skulle til det igen, skulle der forsøges noget nyt. Hos Unikarina fandt jeg den fineste vejledning i at sy et betræk med en skjult lynlås. Det gik faktisk næsten som en leg. Når jeg bare havde computeren fremme og pdf-en oppe, så jeg kunne følge billederne. Jeg havde ikke lige lynlåse, som var lige så lange som betrækket, og det gav en mindre udfordring. Men fint blev det.

Og så er det, at jeg bliver rigtig glad og varm over, at der er så mange dygtige og kreative damer derude, som lægger al deres viden pg velvilje ud til inspiration og hjælp. Mange tak for det. Det er uundværligt og ubetaleligt.

Peace-tegnet? Ja, vi går lidt i overload en gang i mellem her på matriklen. I går var det så peacetegnet, som blev flittigt brugt. Det fandt jeg i Homemade, hvor Karen Marie har syet en fredelig drømme-pude. Vores er vist mere til fredelige stunder…

IMG_2077

IMG_2088

IMG_2086

Panikken breder sig…

Sådan på den snigende måde. Små-panikken over at feriedagene snart er slut. De dage, hvor alt går i laveste gear med plads til lige, hvad man har lyst til. Den ene dag har taget den anden, og vi har nydt det. Med tilpas afmålte stunder med sociale arrangementer på og udenfor matriklen. Der har været så meget at tage sig til, ordne, lave. Og især har der været hygge for fuld skrue. Nærmest så meget, at man ikke lige lægger mærke til, at lige om lidt er det slut for denne gang…

Men inden da – så magter vi også de to sidste dage.

Et par gode af slagsen til dig!

IMG_1779

Retrospektivt–eller hvordan den første kop kafffe giver afsæt…

Der har været stilhed her på bloggen. Jeg har haft alt for travlt. Eller rettere egentlig ikke for travlt, for det var været gode dage. Fulde af arbejde og hverdagsting og engang-imellem-ting, som ikke har efterladt bare 20 min. til lidt skriveri og rejse rundt i Blogland. Arbejdsdage, hvor man efter mange timer kommer energifyldt og tilfreds hjem, fordi man har fået løst en masse opgaver på en god og professionel måde. Træt men tilfreds.

Men denne weekend lover vist allerede nu lidt mere ro og tid til at få samlet op på alt det, som venter. Jeg har noget vendestrik, som kræver lidt opmærksomhed. Jeg har fået lektier for i syskolen hos hende her; der er et mønster, som skal tegnes op, klippes ud og sys op i lagenlærred, så det kan blive rettet til næste gang. Jeg har en ny strikkebog, som ligger og frister. Der er et par pudebetræk, som bare skal sys. Lidt mad, som skal bikses sammen inden de kære venner indfinder sig til aftenstide. En løbetur, som skal løbes. Det er sjovt, som den første kop kaffe på en stille lørdagsmorgen, kan få mig til at få alle tankerne samlet og i ro.

Inden jeg i morgen aften pakker tasken og drager på kursus i det jyske i et par dage. Sådan med overnatning, aftenunderholdning og forhåbentlig en masse inspiration til mit arbejde.

Kan du have en rigtig god weeekend med masser af sysler og ting, som giver dig energi og ro.

vintergaekker

Bizzi bizzi… eller hvordan tiden bare løber af sted.

Jeg er hverken faldet i en brønd eller har lukket bloggen. Jeg har bare haft travlt. Lidt for travlt, hvis du spørger mig, men det har man jo ikke rigtig kontrol over. Så efter vores sygeperiode her på matriklen, er det gået i fuld galop over prærien. Med brandslukningsudstyret under armen. Så der har ikke været den store krea-aktivitet.

Jeg har haft strikke-hækle-klub her, og i morgen barsler jeg og en kollega med en anden nørkle-aktivitet. Vi starter noget sy-skole-noget op. Dvs. jeg fik idéen og fik samlet lidt folk, min kollega underviser. Og så har der været lidt mere aktivitet herovre på min andet skrivested. So – stay tuned. I’ll be back…

IMG_1670

Her er ret så stille nu…

Matriklens yngste er feberfri nu. Men ramt af en dehydrering, som fik hendes temperatur til at falde for langt ned. I det område, hvor man bliver nødt til lige at ringe til husets Dr. Lilly. Så Anna sidder bevæbnet med en drikkedunk, perleplade og Ramasjang resten af dagen. Til gengæld er jeg ramt af en meget insisterende hovedpine. Den meldte sin ankmost allerede i går, men kunne drives væk med lidt kemi. Den er tilbage for fuld udblæsning. Ubelejligt wie immer.

Vi vegeterer i dag, gør vi. Og så er vi friske. Fandme.

IMG_1590