På den igen…

For rigtig mange år siden syede jeg sengetæpper til både Den unge mand på matriklen og Storepigen. Det blev på mål efter deres køjeseng, da vi i en årrække boede i München. Stoffet købte jeg i Laura Ashley-butikken, som havde de lækreste stoffer. Jajajaja, det var dengang i 90’erne. Stilen var – for nogle – lige til. Stofferne var jeg i hvert fald ret vild med. Med prisen! Jeg stod og måtte tage mig meget sammen hver gang. Ikke fordi det i sidste ende afholdt mig fra at købe ind, men det var en overvindelse.

Så er der lige den detalje, at begge sengetæpperne stadig findes. Ikke på de nævnte unge menneskers senge. Nixen. For det er bestemt ikke deres stil mere. Men nu har det ene – det i de mere feminine farver – fundet en genanvendelse på Lillepigens seng. Så længe dét varer. For jeg kan godt se, at farverne er sådan lidt ikke helt up-to-date og ca. 20 år fra at være noget, som kan kalde sig retro. Det er bare sådan….90’er english style-agtigt.

IMG_0355

Men hva? Gåsen er osse fra start 90’erne og still going strong. Og stoffet? Det holder og holder og holder. Til både vask og bank ude i naturen. De har både været til motionsløb, på stranden og på campingferier. Så mon ikke pengene alligevel var givet godt ud?

Reklamer

Fastelavn? NU?

Jeg troede lige, at der var masser af tid til at planlægge og sy fastelavnskostumerne. Ikke fordi jeg ender med at være i god tid. Arbejder bedst under pres, du ve’… Og der er altid den risiko, at den yngste i familien ændrer mening i sidste øjeblik, så man står med et havfruekostume, som nu skulle have været (endnu) en prinsessekjole.

I sidste uge kom Den unge mand på matriklen så og bad om (endnu) et Tigerdyrskostume. Que? Der skal være Kaffebal på gymnasiet, det har altid et tema, og dette års tema er Disney. Det forrige Tigerdyrskostume var blevet en del for småt. Mon ikke? Det syede jeg til ham for 4 år siden.

Så nu er jeg i gang igen. Meget udenfor sæsonen. Men hva’? Hvis han hellere vil være Tigerdyret end Prins Charming eller Robin Hood. Eller Herkules. Så ok med mig.

IMG_0300

Hastværk er ikke altid lastværk

Jeg har haft travlt. Så travlt at der hverken er blevet skrevet her, læst rundt omkring i Blogland eller produceret meget.

Men lige for lidt siden blev endnu en organizer syet færdig. Efter at Lillepigen havde valgt stof, bånd og farve på blomst. For hun var den glade giver.

Jeg nåede lige at knipse et par uskarpe billeder af den, inden den røg af sted.

IMG_0008

IMG_0007

Totempo

De sidste par uger har været ren totempo. På alle fronter. Sådan lidt af rigtig meget forskelligt. Med ingen tid til pusterum. Næsten.

Men jeg har fået syet et par organizers mere. De er så røget ud fra maskinrummet på matriklen lige så snart, den sidste tråd var klippet af. For der var fødselsdage, betænkningsgaver og overraskelser, som skulle sys.

Det er kun blevet til et hurtigt knips af den sidste, inden den røg i en overraskelsespakke til niecen på efterskolen. Hun ønskede sig nemlig én. Og så kan man jo lisså godt smide lidt godter med. Når turen alligevel går forbi posthuset.

DSC03612-1

Nu er det weekend. En weekend uden noget som helst, som kunne minde om aftaler. For den eneste blev klaret i går. Med celebreties, musik og masser af sushi.

Så nu er der ro. Ahhhh….

Nur kleine Übersprunghandlungen

For symaskinen og overlockeren kom på arbejde i dag. På sådan en dejlig sensommer-tidlig-efterårsdag, hvor solen skinnede, og det var lunt udenfor, så lunt så man kunne gå i korte ærmer, sad jeg inde. Med tv’et kørende med 9/11 udsendelser, en mand, som måtte bide i madrassen og en Lillepigen, som ikke er så lille mere, for hun bagte nemlig klatkager. Selv. Efter en kort introduktion. For når mor syr, så syr hun. Helt non-stop. Leistungsfähigkeit er mit navn. Smiley, der blinker 

Pludderbukserne blev færdige. Gamacherne mangler lige det sidste. Ren produktion af det, som den ikke så lille mere Lillepigen mangler.

Men ikke om hun ville tage kjolen af. Nixen.

PS. Der bliver hæklet blomster. Og har fundet ud af at hækle den flade. Det er en fordel, når de skal sættes på tasker, bukser, kjoler. Det går måske lidt over gevind, men det stopper også. På et tidspunkt.

DSC03560-1

DSC03561-1

DSC03562-1

DSC03565-1

DSC03566-1

Kært barn har mange navne?

Makeuppung? Kosmetiktaske? Organizer? Lille lynlås-ting?

Ja, hvad kalder man dem? Efter formål og indhold eller sit eget navn? Jeg ved det ikke. Og er lettere forvirret. Men “den” jeg har i min taske indeholder alle mulige små “ting”, som jeg har brug for i løbet af ugen. Nok. Og som ellers ville ligge hulter til bulter og ikke til at finde og holde rede på. I bunden af min overfyldte taske. Så jeg hælder måske mest til organizer. Men en god betegnelse på det hjemlige sprog ville være fint…

Anyways… Smiley, der blinker fik jeg lige syet et par til søndag. De blev færdige, fordi der var en kær, kær veninde, som havde haft fødselsdag, og som havde bagt søde sager og ville kræse for en mindre kreds. Bla. os. I går. Og det med gaver er jo nogen gange en svær ting. For man vil jo gerne give noget opfindsomt og med tanke på modtageren. Ikke altid der er tid til det. Men sådan en organizer kunne hun nok finde brug af. Især pga. farverne. Lime er lige hende.

DSC03416-1

Så den kære veninde fik den limefarvede med den hæklede pink blomst. Med lidt i. Sådan noget Essie neglelak i efterårsfarver. Og neglebåndspleje.

DSC03418-1

Så kom Storepigen og nappede hørmoddellen med den lilla blomst. Den lille røde røg i min taske med armbånd, broche og øreringe. Den stod nemlig på morgenløb med årgangen i morges, og så kommer accesories’ne først på efter løb og omklædning. Så alle blev afsat. Og Lillepigen erklærede, at hun også vil have en i fødselsdagsgave. Super. Det er i november. Så har jeg lidt tid.

DSC03421-1

PS. Jeg har bestilt nye mærkebånd. Det blev lidt glimmerguld. Bling bling. Smiley, der blinker

Inspiration

I går var jeg på nederdelekursus hos hende her. Og jeg havde glædet mig til det. Lige siden jeg besluttede mig for, at jeg trængte til lidt krea-indsprøjtning og “because I’m worth it”. Jeg blev ikke skuffet.

Karen Marie er en veloplagt, frisk og energisk lærer, som er klar. Klar med det hele; kursusrum, friskbagte boller, the og kaffe, plastchartek med kopier af det teori på mønsterændring, som hun gennemgår, inden vi selv skal i gang, senere frokost. Og klar med sig selv. Til at skabe en afslappet, hyggelig og alligevel arbejdsom atmosfære, hvor en mindre flok kvinder skulle konstruere, kreere, klippe, udtænke, sy og bastle, så der næsten ikke var tid til kaffe og kage (tak til Jane for at have bagt hindbærsnitter til os alle). For vi havde meget forskellig baggrund. Både i livet, men især på sy-erfaringen. Men det til trods var der masser af tid til at tage sig af os alle sammen, når det var lidt guidance, som vi trængte til.

Det er ikke sidste gang, jeg er på kursus hos Karen Marie. Og hun laver måske en ny form workshops, sådan lidt sen eftermiddag til aften-agtigt. Det var rigtig hyggeligt, jeg fik en hel del teknik med hjem, især på mønsterændringsfronten,  Noget, som jeg ellers aldrig kaster mig ud i. Næ, køber mig hellere fattig i mønstre. Men det er slut nu, du! Smiley, der blinker Men hvad jeg også fik med mig hjem efter lørdagen, var noget med en mindre justering af indstillingen til min produktion. For man bliver nødt til at prøve en hel del af. Og måske fungerer det så ikke. Altså nederdelen, bukserne eller kjolen. Så må man justere og prøve på ny. Og ikke regne med, at det altid lykkes i første hug. Når man arbejder på denne måde. Og jeg skal til at dvæle lidt mere ved detaljerne. Det der med de små kreative detaljer. For det er i virkeligheden dét, som er sjovt. Men også rigtig tidskrævende.

Jeg blev færdig med min nederdel. Af noget andet stof end planlagt. I et andet snit end planlagt. Med en ikke planlagt detalje. Som fungerer. Og ih hvor lærte jeg en del undervejs. Og fik lige klippet den næste. Nu sidder jeg og tilføjer den sidste lille detalje:

DSC03402-1

Ting jeg ser frem til

er et nederdelekursus hos Karen Marie. Lige om lidt i slutningen af august. Det er meget lang tid siden, at jeg har været på noget sykursus-noget. Faktisk ikke siden jeg købte min overlocker. Og DET er mange år siden efterhånden.

Karen Marie har sendt en materialeliste med, i god tid, så man kan nå at få samlet alle materialer. Uhhh skal finde noget egnet stof. For tænk hvis det lige bliver den nederdel, som bliver gået til døde. For så skal det også være i noget fedt stof. Så jeg må vist hellere forbi den lokale stofpusher en af dagene…

Og ihhhhh hvor jeg glæder mig…….Smiley

Efterskole-organizer-makeup-pung

Hvad kalder man den ellers? Beat’s me…

Midt i al pakkeriet nåede jeg at få en sådan du-ved-nok-hvad færdig til Storepigen inden afgang til hendes efterskole. Den røg lige ned til alt det andet. I fem (!!!) Ikea tasker.

Manner – drenge pakker lettere.

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Jeg kan ikke lade være med at sy guldbåndet på med en “usynlig” nylontråd. Så er der ikke en skæmmende farve tråd, som ikke lige spiller med bling-bling-glimmer-båndet. Smiley, der blinker