Store bageeftermiddag…eller hvordan jeg pludselig røg i røremaskinens vold.

Jeg bryder mig ikke om at have så travlt på arbejdet, at det strækker sig ud i aftenerne. Eller at være så optaget af arbejdet, at tankerne ikke lader sig aflede, og jeg glemmer mit overmodige projekt. Sådan er det lige i øjeblikket. Lige i går var det så, at jeg besluttede, at det var nemmere selv at bage brødet til aftenens suppe i stedet for at købe det. Logik for burhøns.

Der er vel ingen grund til at sige, at det ikke blev langtidshævet brød. Det kan ikke nås, når man kommer hjem ved 16-tiden, og familien helst skal spise, inden jeg falder i søvn. Men så kunne jeg jo lige så godt bage lidt kage, mens brøddejen hævede. Og så gik det mere galt, da den første kage var i ovnen (kokos-hindbærkage fra Ninas Naturcafé), for så måtte jeg da også lige prøve chokoladekagen fra samme opskriftshæfte. Det hele kørte bare i takt til røremaskinens (ret høje) brummen, mens hokkaidoen og alle grøntsagerne blev snittet og smidt i gryden.

Fik jeg hæklet bare en smule om aftenen? Naaaa, der var lige lidt arbejde, som skulle klares. Men der er også en aften i morgen….

IMG_4493

IMG_4494

Pjækkeri…

Jeg har pjækket her til aften. Fra den strikkeklub, som jeg selv har været med til at starte, og som en god håndfuld af mine kolleger har taget rigtig godt imod. Dér hvor jeg hver 14. dag får sludret og pludret, strikket og hæklet, fundet inspiration og gode idéer, spist lidt kage og drukket en del kaffe. Og hvor jeg er dejlig energifyldt, når jeg endelig sent ud på aftenen rammer matriklen.

Men jeg er træt. Tempoet og mængder af ting, som jeg skal tage stilling til på arbejdet, er massiv. Så jeg er brugt i øjeblikket. Brugt så der er ikke er meget tilbage, når jeg vender hjem. Så jeg trak i håndbremsen i dag, meldte fra i syvende time og cyklede hjemad i adstadigt tempo.

Det var et klogt valg. For mig i dag. Som kun er tirsdag. For jeg har svært ved ikke at gennemføre, når jeg har sat mig for. Min opdragelsesnisse sidder på skulderen og påstår, at jeg bare er doven og skal tage mig sammen. Og den får mig til at presse citronen udover hvad godt er; for mig og for min familie. Fordi jeg bare så gerne vil det hele, lidt til og meget mere.

Så godt for mig i aften. Her er roligt, teen er frisk og varm, strikketøjet venter. Selvom det er uden alle damernes selskab. Men heldigvis er der en ny strikke-hækle aften om 14 dage. Og SÅ er jeg klar. Også med nyt strikketøj.

fotograf BI

Work, work, work…

Jeg har været et smut væk fra Djævleøen. Dét sker ikke særlig tit. Selvom Guderne skal vide, at jeg trænger til det. Det sker bare lissom ikke så ofte. Men jeg fik i sjette time bevilliget en adgangsbillet til en konference med overnatning og forplejning i særklasse. Nu er jeg vendt hjem; inspireret, fyldt op, begejstret og så parat til at udforske og sætte en masse i gang.

Det var en konference, som overordnet handlede om skolernes netbaserede platform og portaler. Så der var knap 600 it-vejledere fra landets folkeskoler samlet på ét sted. Som fik stedets netværk til at crashe. Adskillige gange. Fordi alle sad med enten en iPad eller en iPhone (eller andre smartphones og tablets). Og så var det, at jeg ligesom fik lidt tics. Og måtte finde mit strikketøj frem. Sådan hele tirsdag formiddag, bare fordi jeg trængte.

IMG_1772

Så jeg strikkede mig igennem en veloplagt Martin Hall, som underholdt i en hel klokketime uden noget nævneværdigt manus. Ham, som er prætentiøs og en samtidig en håbløs romantiker. Han provokerer liguster-Danmark og giver os en plade med Irma Victoria. Som bliver nomineret til en Grammy. Jeg skider på det. Han er fantastisk. Men der er mange meninger om Martin Hall. Og de er ikke alle positive.

IMG_1771

Tjek lige en af de mange videoer med ham og Irma Victoria ud. Her er en af dem….

https://www.youtube-nocookie.com/v/JqZpDK3VOiU?version=3&hl=da_DK

Udover alt det faglige kom Steffen Brandt også lige forbi med en ung lækkermås, som sang vidunderligt, mens han sørgede for at give masser af hans tekster om sprog og kærlighed, når den rammer allerdybest, krydret med lidt stand-up (mens han sad ned) og slet skjult selvironi. Guitaren ku’ han spille på. Mon ikke! Men så skal du lige smutte herover for at få en smagsprøve…