Retrospektivt–eller hvordan den første kop kafffe giver afsæt…

Der har været stilhed her på bloggen. Jeg har haft alt for travlt. Eller rettere egentlig ikke for travlt, for det var været gode dage. Fulde af arbejde og hverdagsting og engang-imellem-ting, som ikke har efterladt bare 20 min. til lidt skriveri og rejse rundt i Blogland. Arbejdsdage, hvor man efter mange timer kommer energifyldt og tilfreds hjem, fordi man har fået løst en masse opgaver på en god og professionel måde. Træt men tilfreds.

Men denne weekend lover vist allerede nu lidt mere ro og tid til at få samlet op på alt det, som venter. Jeg har noget vendestrik, som kræver lidt opmærksomhed. Jeg har fået lektier for i syskolen hos hende her; der er et mønster, som skal tegnes op, klippes ud og sys op i lagenlærred, så det kan blive rettet til næste gang. Jeg har en ny strikkebog, som ligger og frister. Der er et par pudebetræk, som bare skal sys. Lidt mad, som skal bikses sammen inden de kære venner indfinder sig til aftenstide. En løbetur, som skal løbes. Det er sjovt, som den første kop kaffe på en stille lørdagsmorgen, kan få mig til at få alle tankerne samlet og i ro.

Inden jeg i morgen aften pakker tasken og drager på kursus i det jyske i et par dage. Sådan med overnatning, aftenunderholdning og forhåbentlig en masse inspiration til mit arbejde.

Kan du have en rigtig god weeekend med masser af sysler og ting, som giver dig energi og ro.

vintergaekker

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s