Dagens anbefaling

Jeg ved ikke, om det lige er opskriften, æltningen, ovnen eller noget helt fjerde er det, som gør et godt brød eller en god bolle.

Jeg ved, at ovnen i mit køkken er møg-irriterende, for den har svært ved at holde varmen, så den faktor er sorteper. Hvor meget opskriften spiller ind, er jeg også usikker på. Jeg følger sjældent en opskrift slavist. Jeg er faktisk ret autonom, hvad angår lige brød- og bolleopskrifter. På hverdagsbrød vel at mærke. Æltningen klares altid af min Kenwood røremaskine. Og det gør den ret godt.

Det, som virkelig har ændret mit hjemmebagte brød og boller til det bedre, var et indlæg hos Anne au Chocolat. Om arbejde med en meget våd dej og en spatel.

IMG_0846

MIn dej er vist knap så våd. Men våd nok.

IMG_0851

Jeg har snuppet en af Manden på Matriklens japanspartler til at skære bollerne ud med. Det skal gå totempo.

IMG_0862

Så kommer der også bare fuld knald på ovnen, så bollerne får et spark bagi, når de kommer ind. Og så bliver de så gode…

Reklamer

For et år siden…

havde vi også lige pyntet juletræet. Med lettere katastofale følger. I år gik det fint og uden tab af julekugler. Eller andet. Ok, en serie på lyskæden har givet op. Og det er sådan en, hvor man ikke lige kan skifte pærerne. Så bøpbøp…det ser egentlig ok ud. Sådan da, når man ikke lige ved det.

DSC04990

DSC04992

Dårlig mor-oplevelser?

Sagde jeg ikke, at der ikke lige var plads til flere af dem? I hvert fald ikke i indeværende år. Men det sker åbenbart for mig. Sådan ind imellem. Som i dag f.eks. Når Yngstepigen er snottet og hostende, og jeg har fået tjansen. Hvorfor er det så lige, at man ikke bare kan hive dagen ud af kalenderen og acceptere, at det er ok ikke at nå nærmest noget som helst?

Lade nullermænd være nullermænd, prøve at lade være med at vrisse, når alt roder til, ikke se dagen som en mulighed for at skifte alt sengetøjet, og ikke ikke ikke blive irriteret over, at et barn, som faktisk har det skidt, er knap så selvkørende, som hun plejer. Og at hun rent faktisk skal have lidt at spise ind i mellem?

Så jeg lukker computeren ned nu. Sætter mig ind i sofaen, tager barnet i armene og putter med hende. Sådan som man skal, når man er hjemme med sit syge barn. Slut med pligter og arbejde.

Nørkleaften

Forleden mødtes jeg igen med en masse damer med en taske garn og et par pinde. Det var nemlig med en udvalgt skare af dem her. Af noget, som er så nyt, virker det allerede som noget vant.

IMG_0745

Når man er mange fra samme arbejdsplads, snakkes der så ikke bare arbejdsfagligt? Meget lidt faktisk. Og ser du, det er det helt fantastiske ved det. For man opdager alt det andet interessante ved de enkelte. Fordi samtalen tager udspring i, hvordan den ene skal strikke perlestrik på rundpind, den anden skal lære at hækle en bedstemorfirkant, hvordan man strikker uldfutter i Lima og så vasker dem i vaskemaskinen. Hæklede blomster, flyt-hjemmefra-tæppe, halstørklæder, halsrør og meget andet.

Når man sådan har et andet fokuspunkt, når man også et andet sted hen. End det man taler om til daglig i pauser præget af hastværk og travlhed. Det er bare hyggeligt, god tid og god energi, som strækker sig til flere dage efterfølgende.

For sautan… jeg hænger i bagbremsen…

Sådan på den julepyntede måde. Eller netop ikke på den julepyntede måde. Endnu engang sidder jeg så meget fast i arbejds- og rekrea-aktiviteter. Udenfor den hjemlige matrikel. Så røg der lidt snottet sløvsind ind over søndagen, hvor al energi blev brugt på at blive frisk til mandag og til det her.

Alt på bekostning af det julepyntede hjem. Som altså ikke er her. Bortset fra et par juledekorationer. Men lidt har vel også ret. Og tro mig, jeg skal nok bounce back. Med nisser og glimmer og kugler og flere grimme nisser. Lige om lidt. På lørdag…

image

Ajjj, måske ikke lige sådan…

Der er ikke noget, som ikke er så slet, så det ikke er godt for noget…

Manner, hvor vi er forkølede her på matriklen. Os tre tilbageværende. Minus hunden. Den har det fint, og de unge mennesker er andre steder denne weekend. Og har det også fint.

Jeg skal hilse og sige, at når man har småbørn, bliver man stadig forkølet. Og hostende. Det glemmer man bare, når de små vokser sig store og ikke slæber alt muligt med hjem fra institutionen. På den måde er man slået hjem. Igen.

Men der er visse fordele ved at tilbringe det meste af søndagen i sofaen. Bevæbnet med et bjerg af lommetørklæder, te og fjernbetjeningen. OG strikketøjet.

Lige pludselig er der kommet fart på pindene. Og jeg tror nu igen på, at mit projekt mange-hjemmelavede-julegaver-i-år vil lykkes. Jeg har fået strikket så meget, at jeg bliver nødt til at smutte forbi min nye garnpusher i morgen. Inden turen går til Københavnstrup i morgen aften.

IMG_0724

Glædelig 2. søndag i advent. Forhåbentlig fik du også noget ud af dagen?

Puttepude

Kan du huske Thilde-puden eller Thilde-kluden? Den har mange eftergjort og skabt deres egen udgave. Med forskelligt fyld, bånd og andet. Jeg har efterhånden lavet nogle stykker. Og heldigvis til stor glæde for modtagerne. Selvom de ofte har været i en alder, hvor de ikke selv har kunnet give udtryk for det i ord. Men det har deres forældre.

I går røg der en til af sted. Lidt større end de ellers har været fra min symaskine og nu med en hæklet blomst. Så nu vil Yngstepigen have en ny. Med blomst på. I sit yndlingsstof.

IMG_0708

IMG_0709