Endelig weekend?

Ikke fordi jeg ikke ser frem til weekenderne. Jeg glæder mig til dem. Og det ikke fordi jeg er utilfreds med mine hverdage. For det er jeg. Ok, jeg synes ikke, at det altid er så fedt at skulle stå op før kl. 6. Ok, jeg synes da også, at der er dage, hvor der er lige lovlig meget knald på. Sådanne dage, hvor jeg ikke når at være rigtig til stede nogen steder. Jo på arbejde, i undervisningen, men resten af timerne er jeg top-beskæftiget mentalt. Og kan ikke huske, hvor jeg stiller min taske. Eller om jeg har sat cd-afspilleren på plads. Eller glemmer min organizer på et bord. Hvilket bord? Så mine hverdage er ikke en fest. Sådan på overfladen. På den festive, dullede og opshinede måde. Men….

Der er både hundehår og nullermænd, der lever et festligt liv rundt omkring her i huset. Ikke bare i krogene og langs fejelisterne. Næ, de trives i fuld dressur. Ligesom vasketøjet, som får stop på flere arenaer, inden de når endestationen. Bøger og papirer samles i bunker rundt omkring. Sengetøj ligger ikke fladt og pænt, næ, det vrider sig i en gang poledancing om sig selv. Potteplanter er tørstige, fordi de aldrig når til baren, mens Barbie og hendes Bratz-slæng har indtaget stuegulvet til et raveparty på 4. aften. De er endda ved at invitere Duplo-dyrene med i festivitasen. Krummerne ruller rundt på bordet og prøver at hænge ud med et par havregryn, som blev glemt i farten. Get the picture? Men det er ikke noget problem. Kun en gang i mellem, når mor får et bommesislag. Og så ve den, som ikke med det samme farer rundt og hjælper til med at muge ud.

Men hverdagene har også stunder af ro og nærvær. Fordi vi prioriterer det. Det kan godt være, at far tager af sted, når mor kommer hjem. Men der er te på kanden. Der er tændt op i brændeovnen, hyancinterne sørger for en sødlig duft (som skjuler lugten af hundehår) og stearinlysene tændes, når tusmørket sænker sig. Mere skal der ikke til at pimpe vores hverdag op. Vi skal bare have tid hjemme. Tid til ro, tid til at lave ingenting. Eller til at lave det, som man holder af. Det, som i virkeligheden giver energi. Så kan det være ligemeget med alt det nævnte, som absolut ikke kan kategoriseres som værende en del af det perfekte hjem. Eller en del af en festlig hverdag.

Men ved du hvad? Jeg er egentlig ret så tilfreds og glad for min hverdag. OG mine weekender. Fest eller ej.

Hvis du tænker; hvad skete der lige for hende? Hvad satte gang i alt det? Så kan du se eller gense indslaget med Julia Lahme i Aftenshowet forrige aften. Prøv at spole frem til omkring 33:15.

En rigtig god fredag aften til dig! For NU er det fandme weekend, du!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s